23948sdkhjf

MT Højgaard vinder totalentreprise i Toveshøj

Projektet omfatter både nybyggeri og renovering af eksisterende boliger.

MT Højgaard er sammen med Kjaer & Richter og MTH Design og Engineering valgt til at stå i spidsen for etableringen af nyt kvarter i Toveshøj i Aarhus-bydelen Gellerup.

Totalentreprisen omfatter projektering og renovering af boligblok A17 på Edwin Rahrs Vej 18-26 samt de forberedende arbejder til udbud af to nye byggefelter til nye boliger.

Renoveringen af blokken vil skabe et ’bånd’ af nye toetagers byhuse i de to nederste etager af den eksisterende blok. De nuværende lineære vej- og stirum, samt de store grønne parkrum, bliver desuden erstattet af mindre uderum til forskellige typer af ophold og aktiviteter.

- Projektet viser et overbevisende bud på, hvordan man kan skabe ét samlet kvarter i den vestlige del af Toveshøj, der ligger ud til Bazarpladsen, siger Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening og medlem af bedømmelsesudvalget.  

Boligblok A17 er en del af Brabrand Boligforenings Afdeling 5 med flere end 600 boliger, som – i lighed med det øvrige Gellerup – gennemgår en omfattende udvikling i disse år.

Den nye bydel begynder i 2018 for alvor at tegne sig med flere markante projekter. Over for A17 vil Aarhus Kommunes nye administrationsbygning til Teknik & Miljø med plads til 1.000 ansatte stå færdig inden for et år. I januar er arbejdet på et nyt kollegium med 352 ungdomsboliger igangsat. Desuden er et ambitiøst sport- og kulturcampus på vej med blandt andet verdensbad, bevægelseshus, bibliotek og beboerhus. Og allerede i år kan beboere i Gellerupparken og Toveshøj glæde sig over en ny bypark på størrelse med 27 fodboldbaner.

Brabrand Boligforening forventer at indgå kontrakt med vinderteamet omkring 1. maj.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141