23948sdkhjf

Succes hos Mangor & Nagel: Bundlinjen er fordoblet på to år

For godt to år siden lagde Mangor & Nagel en plan. Et generationsskifte blev sat i gang med en udvidelse af partnerkredsen, og samtidig blev Bente Andersen indsat som direktør for virksomheden med kontorer i København, Roskilde og Frederikssund.

I denne uge blev 2017-regnskabet godkendt som den foreløbige kulmination på et langvarigt strategisk udviklingsforløb: Mangor & Nagels overskud er steget til det dobbelte i forhold til 2015.

- Vi har fokuseret benhårdt på at gøre vores unikke tilgang til arkitektur synlig for vore kunder. I vores arkitektoniske ambitioner tager vi afsæt i samskabelse og en fælles orkestrering af sociale byggerier og byrum, der fungerer i pagt med omgivelserne. Nu har vi arbejdet på at gøre vores særlige kendetegn til endnu mere konkret værdi for kunderne, og det har markedet kvitteret for, lyder administrerende direktør Bente Andersens forklaring på fremgangen.

Operation: Oprydning
Hun beskriver Mangor & Nagel som tegnestuen, der lever et lidt stille liv i skyggen af mere synlige eksponenter for dansk arkitektur.

Ikke desto mindre er 70 år gamle Mangor & Nagel blandt de arkitektfirmaer i Danmark, der står bag allerflest byggede kvadratmeter. Og netop den lange historie har spillet en vigtig rolle i den strategiske proces:

- Efter en menneskealder på markedet er vi i færd med at vurdere alt, hvad der gemmer sig i virksomheden. Vi har ryddet op, implementeret solide processer for risikoafdækning og moderniseret organisationen. Vi har måttet vurdere, hvad der var arvesølv, og hvad der blot var indgroede vaner. Finde ind til kernen i vores virksomhed, siger Bente Andersen og understreger, at fokus har været på at trimme virksomhedens ydeevne i rette tid i et marked, der er meget konjunkturfølsomt.

Opgaverne spredes ud
Lige nu er konjunkturerne gunstige, og det afspejler sig naturligvis i resultatet, men også i opgavesammensætningen:

- Vi kan se, at opgaverne i vores portefølje bevæger sig ud af de store byer. I flere år har byggeriet og investeringen i byggeriet ligget i København. Det seneste år kan vi dog se, at der er kommet større fokus på at bygge både boliger og erhvervsbyggeri i omegnskommunerne og mindre byer, fortæller Bente Andersen.

Tendensen er, at især børnefamilierne bliver lokket ud af byen i disse år.

- Og det betyder, at der opstår et behov for stærke, kreative og bygbare løsninger dér, forklarer Mangor & Nagel-direktøren.

Mangor & Nagel 
t.kr. 2017 2016
Nettoomsætning 68.920 63.254
Resultat af primær drift 4.289 2.742
Resultat før skat 4.606 2.871
Årets resultat 3.555 2.221
Balancesum 35.013 29.719
Egenkapital 8.555 5.650
Antal ansatte (gns.) 87 82
Årsregnskabet følger kalenderåret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173