23948sdkhjf

Se billederne: Transform transformerer Aarhus’ Kulkranspor

Vinderprojektet i konkurrencen om det østjyske svar på New York High Line er fundet.

Sydhavnskvarteret i Aarhus forvandles i de kommende år fra gammelt industriområde til urbant erhvervsområde.

Det gamle Kulkranspor er udset som en vigtig brik i denne forvandling, og interessen for at deltage i projektkonkurrencen har været stor.

Torsdag blev vinderen afsløret, og det ligger nu fast, at Transform, Dissing + Weitling, Lendager Group, Vega Landskab samt Søren Jensen Rådgivende Ingeniører skal stå for udformningen af det byrum, som tidligere er blevet kaldt Aarhus’ svar på New York High Line.

Kulkransporet, der tidligere har været brugt til at flytte kul til gasværket, bliver i fremtiden en hybrid mellem et byrum og en stiforbindelse, der forbinder Sydhavnskvarteret og Frederiks Plads. Alt sammen udført i et industrielt design, der skal tale direkte ind i Sydhavnskvarterets profil som erhvervsområde.

På sporets brodæk skabes flere opholdspladser. Dertil udbygges sporet med tårne, der skal skabe sammenhæng mellem livet på gaden og Kulkransporets hævede byrum. Tårnene giver mulighed for bylivsskabende funktioner som eksempelvis vinterhave, trampoliner, klatrenet og rutsjebaner.

- Jeg ser et stort potentiale i den måde, hvorpå vinderprojektet formår at bevare og nytænke det gamle Kulkranspor. Projektet tydeliggør Kulkransporet som et vigtigt kulturhistorisk spor for området samtidig med, at det integrerer funktioner i den nye udformning af Kulkransporet, som kvarteret har brug for i den kommende udvikling, siger stadsarkitekt Stephen Willacy i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125