Dialog er godt - men hvad med honorering af indsatsen
Tak til Værdibygs Rolf Simonsen for at svare på mit debatindlæg om transaktionsomkostninger i Licitationen i sidste uge. Det er godt at se når et oplæg fører til debat, for med debatten træder nuancerne frem, og fordele og ulemper bliver bedre belyst.
Jeg er fuldstændig enig, når Rolf fremhæver, at udbud med forhandling kan føre til en betydelig værditilvækst for både projektet og de involverede parter. Og jeg kan da kun opfordre til at få læst Værdibygs nye publikation ’Udbud med forhandling’, hvis man ikke har fået det gjort.
Af publikationen fremgår en række anbefalinger om forberedelse, roller og forhandlingsforløb, man med fordel kan følge når byggeprojekter udbydes med forhandling. I øvrigt anbefalinger som en række af Dansk Byggeris medlemmer har været med til at formulere.
Men der er forsat nogle faldgruber ved udbudsformen som fortjener at blive yderligere belyst og som branchen skal være opmærksom på i den kommende tid.
Transparens og tillid
Det ene område angår forhold omkring udbudsprocessens transparens og tilliden til de til- og fravalg der følger med processen. Det andet er transaktionsomkostningerne. To centrale udfordringer der sammen kan skabe en barriere for udbredelsen at udbudsformen.
Værditilvækst skabes ved at fremrykke transaktionsomkostningerne
Forudsætningen for værditilvæksten er, at omkostningerne ved projektafklaring og projektoptimering fremrykkes til før indgåelse af kontrakt.
Bygherrens projektafklaringsomkostninger er blevet til tilbudsgivers tilbudsomkostninger - transaktionsomkostningerne er nu ex ante mod tidligere ex post.
Lad mig komme med et eksempel. Ved traditionelle totalentrepriseudbud har det vindende totalentrepriseteam og bygherren forud for projektafklaring forhandlet sig frem til et honorar i forbindelse med kontraktindgåelsen.
Udbud fravælges
Ved udbud med forhandling leveres der input til projektafklaring og optimering før kontrakt - og fra flere team. Alt sammen ydelser der leveres i dialog med bygherren og som kræver en seriøs indsats fra de bydende - hvis det skal ske kvalificeret.
Denne indsats er naturligvis forbundet med omkostninger for alle bydende. Og i en virkelighed, hvor tilbudsomkostningerne i forvejen ikke kompenseres tilstrækkeligt, risikerer vi at byggeprojekter, der udbydes med forhandling, fravælges.
Så for at sikre størst mulig opbakning til udbudsformen - Udbud med forhandling - er opfordringen, at overveje mulige fordelingsnøgler, når værditilvæksten kapitaliseres og gevinsten skal fordeles.
For som Rolf fremfører, er transaktionsomkostningerne i byggeriet nødvendige. Men en forudsætning for, at der på den lange bane er kompetente bydende, der vil investere i udbud med forhandling, er, at transaktionsomkostningerne opleves som rimelige og processen transparent.
Artiklen er en del af temaet Debat.
