23948sdkhjf

Pensam investerer stort i Aalborg: 427 boliger opføres nu

Omkring 1.200 boliger vil være opført, når Sofiendal Enge mellem Aalborg-bydelene Hasseris og Skalborg er fuldt udviklet.

TL Byg har i knap et års tid arbejdet som totalentreprenør på projektet ”Hasserislund” med 217 lejligheder og rækkehuse, og nu har Pensam igangsat den første etape af i alt 427 boliger i området.

- Samarbejdet med Aalborg Kommune og lokale kræfter har været rigtig positivt i forbindelse med lokalplan, projektering og byggetilladelse, og jeg ser frem til, at det også får byggeprocessen til at glide let, siger investeringsdirektør i PenSam, Claus Jørgensen, i en pressemeddelelse.

Krogh Arkitektur har tegnet projektet i samarbejde med ingeniørfirmaet Frandsen & Søndergaard og Landinspektør Nord. Entreprenørfirmaet Arne Andersen Vrå skal opføre samtlige boliger, der kommer til at bestå af både rækkehuse og lejligheder.

Første etape af Pensams projekt forventes klar til indflytning i sommeren 2019, mens det samlede projekt vil være færdigopført i slutningen af 2020.

Det er Tegnestuen Vandkunsten, der har udviklet masterplanen for Sofiendal Enge for Aalborg Kommune. Planen former området med relativt tæt bebyggelse bestående af rækkehuse og 3-4 etager høje kanthuse omkring store markante landskabsrum med naturkarakter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112