23948sdkhjf

Salling vil gentage succes: Bygger 1.400 kvadratmeter tagterrasse i Aalborg

Under et halvt år efter åbningen af den særdeles populære Salling Rooftop i Aarhus, bygger Salling nu en tagterrasse på toppen af stormagasinet i Aalborg, der forventes klar allerede i sensommeren 2018.

Projektet er tegnet af Rambøll Arkitekter, mens A. Enggaard er valgt som entreprenør.

- Det er med stor begejstring, at vi kan offentliggøre, at drømmen om Salling Rooftop på toppen af Salling Aalborg bliver til virkelighed. Ambitionen er at skabe et nyt fristed til gavn for både Aalborg og hele Nordjylland, siger Anja Kibsgaard, der er stormagasinchef for Salling i Aalborg.

I Aarhus åbnede Salling Rooftop i august 2017 og rundede 700.000 besøgende i løbet af blot fire måneder. Ifølge administrerende direktør for Salling, Marianne Bedsted, har den massive interesse i Aarhus været en afgørende faktor for, at man nu lancerer et lignende projekt i Aalborg.

- Der har været en fuldstændig overvældende interesse for Salling Rooftop i Aarhus med 700.000 besøgende på de første fire måneder og international bevågenhed fra medier som britiske The Telegraph og tyske ZDF. Vi blev hurtigt overbeviste om, at en lignende attraktion på Salling i Aalborg er en god idé, siger hun.

Tagterrassen får plads til 550 gæster, heraf 70 indendørs, og kommer blandet andet til at byde på et væksthus med café og bar, en amfitrappe, inden- og udendørs udkigsposter med panoramaudsigt over by og fjord, loungeområder, byhave – og en angstprovokerende skywalk over Algade Torv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156