23948sdkhjf

Vinduesfabrik tager nu imod ordrer døgnet rundt

Et helt nyt bestillingskoncept skal spare tid for kunder som trælaster og håndværkere.

Vinduesproducenten Outline i nordjyske Farsø lancerer en digital platform, hvor kunden døgnet rundt kan beregne nettopriser på døre og vinduer og sætte bestillinger direkte i ordre. Man er ikke længere afhængig af, at kundecentret holder åbent.

Det bliver tidsbesparende og ressourcebesparende for alle parter, mener Outlines salgschef Claus Petersen Koch.

- Først og fremmest giver websitet mulighed for, at Outlines forhandlere – og deres erhvervskunder - nemt og hurtigt selv kan beregne prisen, når de står med en kunde. Det giver også fordele for slutkunderne, der hurtigere kan få oplyst prisen og taget stilling til købet, siger Claus Petersen Koch.

Og fortsætter.

- Ved at afgive ordren på vores kundewebsite ligger bestillingen allerede hos os den næste morgen, og vi kan begynde produktionen med det samme. Samtidig afkortes ordreekspeditionen yderligere, da kundecenteret normalvis har op til 24 timer til at håndtere en ordre, hvilket også undgås.

For ungdommen

Tiltaget er skabt til fremtiden, for jo yngre kunderne er, desto mere interesserer de sig for det.

En egenundersøgelse, foretaget af vindueskoncernen Inwido, som Outline er en del af, viste at 60 procent af håndværkerne i aldersgruppen op til 30 år ville finde tiltaget attraktivt.

For håndværkere i 30'erne var andelen 50 procent og 38 procent for aldergruppen i 40'erne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126