23948sdkhjf

Efter konkurs: Borgercenter-byggeri genoptaget med ny entreprenør

På Valdemartorvet i Vordingborg blev byggeriet af et nyt borgercenter til 60 mio. kroner sat på pause, da projektets råhusentreprenør, Byggefirmaet Brdr. Pedersen, gik konkurs tilbage i august.

Efter måneders uvished er byggeriet nu genoptaget med en ny råhusentreprenør. Således har Vordingborg Kommune indgået kontrakt med Hansen & Andersen fra Næstved, som havde første arbejdsdag på Valdemartorvet den 6. november.

- Det var været rigtig ærgerligt at se byggepladsen stå helt tom de seneste måneder. Men det jo en situation, som vi ikke selv har haft indflydelse på. Nu ser vi fremad og glæder os til, at Vordingborg by snart får sit nye job- og borgerservice, som skal være med til at skabe endnu mere liv i midtbyen, siger borgmester Michael Seiding Larsen i en pressemeddelelse.

Byggefirmaet Brdr. Pedersen skulle have afleveret råhuset til det 2.500 kvadratmeter store byggeri i slutningen af september måned, og konkursen betyder, at den forventede indflytning i september 2018 må udskydes.

Hvornår byggeriet kan stå færdigt, er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Ifølge Vordingborg Kommune vil indflytningsdatoen afhænge af tidsplanforhandlinger med de øvrige fagentreprenører, som lige nu afventer færdiggørelsen af råhuset.

Byggefirmaet Brdr. Pedersens konkurs vil, ud over forsinkelsen af byggeriet, efter al sandsynlighed også få økonomiske konsekvenser for Vordingborg Kommune. Dette kan dog først opgøres, når byggeriet er afsluttet og alle krav og modkrav i forbindelse med konkurssagen er opgjort.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172