23948sdkhjf

Projekt til 830 millioner: Gefion Group bygger hotel og boliger på Amager

Efter udviklingen af området ved Øresundsvej og Kastrup Havn er turen nu kommet til det sidste uudviklede areal i Hedegårdsvej-området ved Femøren og Amager Strand.

Her indleder Gefion Group sammen med AI et stort hotel- og ungdomsboligprojekt på i alt 23.000 etagemeter.

Gefion Group har netop overtaget fire ejendomme på adressen Engvej 155-169 fra PFA, der erhvervede ejendommene som en del af den såkaldte SAS-portefølje.

Efter udarbejdelse af ny lokalplan er hensigten, at de fire bygninger skal ombygges, så de i fremtiden kommer til at indeholde et hotel med op til 400 værelser, en dagligvarebutik, et fitnesscenter samt 350 ungdomsboliger. 

- Markedet for hoteller og ungdomsboliger i København er attraktivt og i fremgang. Antallet af hotelovernatninger stiger år for år. Der er kun tre hoteller tæt på Københavns Lufthavn med tilsammen 900 værelser, så med væksten bliver der brug for dette nye hotel. Vi er i kontakt med en hotelkæde, som vil drive hotellet. Også markedet for ungdomsboliger er godt, hvor der lige nu mangler 15.000 ungdomsboliger i København, fortæller adm. direktør Thomas W. Færch fra Gefion Group i en pressemeddelelse.

Gefion Group indleder nu arbejdet med lokalplanen for projektet, og går alt som forventet, vil byggeriet stå færdigt ultimo 2019.

Den estimerede projektværdi udgør 830 mio. kroner, oplyser Gefion Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172