23948sdkhjf

Første amerikanske projekt til Schmidt Hammer Lassen

Det danske arkitektfirma skal designe højhusbyggeri med boliger og kontorer i Detroit og forbinde byens mange rum

Siden 2010 har Schmidt Hammer Lassen Architects har været aktive i Canada med biblioteksprojekter i Edmonton og Halifax.

Nu kan det danske arkitektfirma offentliggøre sit første projekt i USA - et stort ’mix use’-byggeri i Detroit, som er den største by i delstaten Michigan.

Sammen med de danske landskabsarkitekter SLA, det lokale arkitektfirma Neumann Smith og ingeniørfirmaet Buro Happold skal Schmidt Hammer Lassen slå stregerne til det første højhusprojekt i centrum af Detroit i mere end en generation.

Ordregiveren er udviklingsselskabet Bedrock Detroit, som ønsker at opføre en ny bebyggelse, der blander boliger, institutioner, butikker, kontorer og offentlige pladser.

- Vi er beærede over, at vores første amerikanske projekt sker i denne fantastiske by. Fra vores tidligste besøg oplevede vi den unikke optimisme, energi og iværksætterånd, der definerer Detroit. Efter hårde tider er Detroit ved at markere sig som USA’s ’comeback city’, og dette projekt tænker sig ind i denne bevægelse, siger Kristian Ahlmark, der er senior partner hos Schmidt Hammer Lassen.

Ifølge arkitektfirmaet er Monroe Blocks-projektet en vigtig brik i udviklingen af downtown Detroit, fordi det skal skabe forbindelse mellem nogle af byens mest centrale offentlige rum. Ambitionen er at skabe en destination og et ikon for den fremtidige udvikling af Detroit.

- Lige omkring vores site i Detroit er en række byrum, som allerede besad stærke kvaliteter. Udfordringen har været at definere og iscenesætte disse i et nyt bymæssigt hierarki, der siden 1970’erne har mistet sin sammenhængskraft på grund af de store arealer, hvor bygninger er blevet revet ned og erstattet af overflade parkering og tomme grunde. Vores projekt forsøger at sammenbinde disse rum og genskabe nogle af de kvaliteter, som den oprindelige byplan besad. Samtidig giver projektet et bud på en ny og nutidig tilgang til bylivet, siger Kristian Ahlmark.

Projektet kommer til at bestå af et kontorhøjhus på 75.000 kvadratmeter. Hertil kommer 15.000 kvadratmeter detailhandel, 482 boliger samt mere end 4.400 kvadratmeter offentlige rum.

Byggeriet af Monroe Blocks har efter planen første spadestik i begyndelsen af 2018 og vil stå færdigt i begyndelsen af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142