23948sdkhjf

Ny analyse: Fradrag for service har større effekt end for håndværk

Servicedelen af den svenske pendant til Boligjobordningen har øget arbejdsudbuddet, viser ny evaluering. Interessant, mener skatteminister op til efterårets forhandlinger om en mulig forlængelse

Tilskud til rengøring og børnepasning har større effekt på gør-det-selv-arbejde og flytter mere arbejde fra sort til hvidt end tilskud til håndværksydelser.

Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering af den svenske pendant til Boligjob­ordningen (RUT-, og ROT-ordningen), som Skatteministeriet har gennemført. Evalueringen blev aftalt som led i den politiske aftale om en ny grøn Boligjobordning fra november 2015.

Evalueringen viser desuden, at en målrettet Boligjobordning, der kun giver tilskud til serviceydelser i hjemmet - for eksempel rengøring og børnepasning - har væsentlig større positive effekter på arbejdsudbud end den nuværende danske ordning, der også giver tilskud til grønne håndværksydelser.

I baghovedet
Samtidig peger evalueringen på, at størsteparten af håndværksarbejdet ville blive gennemført alligevel, mens det kun gælder for en mindre del af servicearbejdet.

- Danskerne har været glade for Boligjobordningen, der har bidraget til aktiviteten i hele landet. Nu har vi så ny viden, der blandt andet viser, at ordningen måske kan indrettes smartere ved at målrette tilskuddet til serviceydelser. Det er interessant og noget, vi skal have i baghovedet, når vi til efteråret skal tage stilling til ordningens fremtid, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelelse.

I Sverige findes der to fradragsordninger, der ligesom den danske Boligjobordning giver tilskud til lønudgifter til husarbejde og håndværksydelser.

Nedslag på faktura
Men hvor man i Danmark giver tilskuddet i Boligjobordningen som et ligningsmæssigt skattefradrag for lønudgifter, så gives støtten i Sverige som et direkte tilskud på 50 procent af lønudgifterne.

ROT- og RUT-ordningen har siden juli 2009 fungeret ved, at leverandøren giver et prisnedslag direkte på kundens faktura. Det kaldes også for fakturamodellen. Køberen opnår altså tilskuddet med det samme.

Det er dermed leverandøren - håndværkeren eller serviceudbyderen - der modtager selve tilskuddet fra skattevæsenet.

Det maksimale tilskud i den svenske Boligjobordning er på 50.000 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 45.000 danske. Dermed er det samlede tilskud godt ni gange højere end den maksimale skatteværdi af fradraget i den danske Boligjobordning, der i en gennemsnitskommune svarer til knap 5.000 kroner.

Fradraget skal genforhandles i løbet af efteråret. Men i forliget fra 2015 er Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Konservative.

Læs også: Organisationer vil se mod Sverige

Sveriges RUT- og ROT-ordning vs. Danmarks BoligJobordning
RUT- og ROT-ordningen Boligjobordningen
Maksimal skatteværdi af fradrag/maksimalt tilskud 50.000 svenske kroner 4.950 danske kroner
Fradrags-/tilskudssats 50/30 procent 27,6 procent
Omfattede ydelser RUT/serviceydelser:
Rengøring og vinduespudsning,
børnepasning, havearbejde,
Personlig pleje, flytte- og IT-
tjenester, rep af hvidevarer

ROT/Håndværksydelser:
Byggeri, e-arbejde, glas- og
pladearbejde, jord og dræning,
murerarbejde, VVS-arbejde,
maling og tapetsering
Serviceydelser:
Rengøring og vinduespolering,
børnepasning og havearbejde

Håndværksydelser:
Nogenlunde som ROT-ordningen
frem til 2015, herefter målrettet
grønneydelser, så som isolering,
vinduesudskiftning, installation




Tidshorisont Permanent Midlertidig

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11