23948sdkhjf

Confac fordobler kapaciteten

Når betonelementfabrikken Confac A/S til næste år fejrer sit 10 års jubilæum, bliver det med en udvidelse af sin produktionskapacitet på fabrikken i Randers.

Allerede ved grundlæggelsen i 2008 var det en del af strategien, at fabrikken skulle forberedes til udvidelse, og det tidspunkt er kommet nu, hvor første spadestik til et nyt produktionsanlæg snart skal tages.

- Faktisk har vi indtil nu kørt på halv kraft, for fabrikken er fra starten designet med henblik på en fordobling af produktionsanlægget, og med udvidelsen realiserer vi en strategisk principbeslutning, der indgik i vores oprindelige vision for virksomhedens udvikling, siger adm. direktør og medstifter af Confac A/S Erling Holm i en pressemeddelelse.

Investor købt ud
Confac øgede i seneste regnskabsår 2015/2016 omsætningen med 24 procent til godt 190 mio. kroner, mens resultatet før skat steg med 57 procent til 27,1 mio. kroner.

Samtidig har Confac sammen med medarbejderne købt virksomhedens eneste eksterne investor, IndustriUdvikling, ud og har overtaget både fabriksbygninger og dele af det ejendomsselskab, som betonelementfabrikken har lejet sig ind hos.

Derfor er Confac ifølge Erling Holm nu klar til at rykke et trin op i sin udvikling.

- Dermed er vi for alvor tilbage på sporet i vores oprindelige strategiske afsæt med ultimativ økonomisk uafhængighed, et stærkt økonomisk beredskab, fortsat grobund for vækst og et stærkt afsæt for yderligere optimering af produktiviteten, udtaler Erling Holm, der understreger, at fordoblingen af Confacs produktionsapparat sker uafhængigt af den aktuelle højkonjunktur.

- Den voldsomme, aktuelle efterspørgsel i markedet svækker selvfølgelig ikke grundlaget for vores beslutning, men udvidelsen bunder først og fremmest i et ønske om på et attraktivt økonomisk niveau at realisere den oprindelige skitse, hvor vi med henblik på at udnytte fabrikkens fulde potentiale går fra halv kraft til fuld kraft, siger Erling Holm.

Confac forventer at ansætte 50 nye medarbejdere i forbindelse med udvidelsen.

Artiklen er en del af temaet Betonelement-producenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109