23948sdkhjf

Nykredit hædrer tre danske tegnestuer

Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge dannede rammen, da Praksis Arkitekter blev hædret som årets modtager af Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kroner.

Ved samme lejlighed modtog Adept Nykredits Motivationspris, mens Leth & Gori løb med Nykredits Bæredygtighedspris.

Kulturminister Mette Bock overrakte priserne og betonede i sin tale, at arkitekturen udgør rammerne for vores daglige eksistens:

- God arkitektur kan bidrage til at løse samfundsudfordringer og sammen med andre indsatser kan arkitekturen gøre en forskel i fx sociale boligområder, i forhold til bæredygtighed og miljøudfordringer. Vi påvirkes ganske enkelt af arkitektur hver eneste dag. På arkitekturområdet er vi meget privilegerede i Danmark. Men vi må ikke tage god arkitektur for givet. Vi skal huske at belønne den gode arkitektur, og jeg er taknemmelig for, at Nykredit med deres priser bidrager til at udvikle danske arkitektur og giver danske arkitekter noget at stræbe efter, sagde kulturministeren.

Om Praksis Arkitekter 

Praksis blev stiftet i 2006 af Mette Tony (MAA) og Mads Bjørn Hansen (MAA), som sammen ejer tegnestuen, der har kontorer i Troense og København.

Mette Tony er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998 og som byggeøkonom MDB i 2005. Hun har tidligere været ansat hos PLH Arkitekter (1998-2005), Korshagen Arkitekter (1996), Helin & Siitonen (Finland) (1994) og Holm & Grut Arkitekter (1993).

Mads Bjørn Hansen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998 og ved Accademia Italiana de Design i Firenze 1990. Han har tidligere været ansat hos Peter Zumthor (1997), Lundgaard &Tranberg (1998-2000), Henning Larsens Tegnestue (2001-2003) og hos JJW (2004-2006).

Det er tredje gang i år, at Praksis Arkitekter modtager en pris for sin arkitektur. I januar vandt tegnestuen Betonelement-Prisen for transformationen af en gammel DLG-kornsilo i Københavns Nordhavn, og i april blev Mette Tony og Mads Bjørn Hansen belønnet med Dreyers Fonds hæderspris.

Bygninger man får lyst til at røre ved
Nykredits Fond indstiftede i 1987 sin arkitekturpris, der tildeles arkitekter, som gennem deres værker har gjort noget særligt for arkitekturen.

At valget i år falder på partnerne i Praksis Arkitekter, Mette Tony og Mads Bjørn Hansen, begrunder formanden for prisudvalget, Kristian Lars Ahlmark fra Schmidt Hammer Lassen, således:

- Gennemgående for hele deres produktion er en stor forståelse og viden omkring arkitektonisk og håndværksfaglig kunnen og tradition samt et meget tydeligt greb om det sanselige og poetiske. Deres huse fortaber sig aldrig som diagrammatiske udsagn, men tager beskueren helt tæt på gennem et højt gennemarbejdet materialevalg og detaljebevidsthed. Det er bygninger man får lyst til at røre ved og være tæt på. Det er i dette krydsrum mellem ånden og håndværket at deres arkitektur fremelskes, siger Kristian Lars Ahlmark.

De seneste år er Nykredits Arkitekturpris gået Holgaard Arkitekter (2016), Gottlieb Paludan Architects (2015), Kristine Jensens Tegnestue (2014), Gehl Architects (2013), Cobe (2012), Cubo Arkitekter (2011) og SLA (2010)

Har formået at bide sig fast
Nykredits Motivationspris på 250.000 kroner har været uddelt siden 1991 og går i år til partnerne Anders Lonka, Martin Krogh og Martin Laursen fra tegnestuen Adept.

Prisen tildeles yngre, talentfulde arkitekter, som har gjort sig bemærket i branchen.

- Adept indskriver sig i gruppen af yngre tegnestuer inspireret af den hollandske bølge i 00'erne. Dannet i 2006 har de tre partnere tværs igennem finanskrisen formået at bide sig fast i både Danmark og udlandet og markerer sig nu stadig stærkere som en helstøbt tegnestue med en egen identitet snarere end som eksponent for et tidsfænomen. Fra da til nu har ambitionsniveauet været uændret højt, siger Kristian Lars Ahlmark.

Ikke kun solceller og grønne tage
I 2015 indstiftede Nykredits Fond en bæredygtighedspris, som i de to første år tilfaldt henholdsvis Tegnestuen Vandkunsten og Spektrum Arkitekter.

I år går prisen på 250.000 kroner til partnerne Uffe Leth og Karsten Gori fra Leth & Gori. Begrundelsen er, at det er en tegnestue, som placerer bæredygtigheden centralt i sin arkitektur gennem dialog, social forståelse og engagement.

- Det, der udmærker Leth & Gori, er, at de betragter bæredygtighed ikke kun som et spørgsmål om solceller og grønne tage, men i lige så høj grad som et spørgsmål om valg af materialer og byggetekniske metoder,

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11