23948sdkhjf

Erfaren bygherrerådgiver sætter fokus på kommunikation

Holteprojekt Bygherrerådgivning A/S har været bygherrerådgiver på renoveringen af Hørgården. Holteprojekts opgaver er mangesidige, og virksomheden har blandt meget andet lavet udbudsmateriale og udvalgt NCC som totalentreprenør.

Den store udfordring ved renoveringen på Hørgården er, at arbejdet foregår rundt om sårbare mennesker, der har brug for ro og pleje. For at imødekomme det behov, har Holteprojekt haft et meget stort fokus på kommunikation.

 - Vi mødes tit og har løbende dialog med alle de involverede, både med bygherren, entreprenøren, Social- og Sundhedsforvaltningen, den daglige leder og det øvrige personale på Hørgården. Her tages diverse udfordringer op, og vi afstemmer forventninger og løsninger, siger Nils Andersen, chefbygherrerådgiver hos Holteprojekt Bygherrerådgivning.

Det er ikke bare god kommunikation, der kendetegner forløbet på Hørgården, men også et godt samarbejde. NCC, som blev valgt som totalentreprenør, havde en økonomisk ansvarlig tilgang til projektet, som kører med samme budget, som det startede ud med.

 - På den økonomiske front har vi været både heldige og dygtige. Vi havde et rigtig godt udgangspunkt, med det budget vi fik fra NCC. NCC præsterede at lave et tilbud med indbyggede besparelser, der gjorde det realistisk, at kunne overholde budgettet. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, siger Nils Andersen.

Holteprojekt er ligeledes meget tilfreds med det øvrige samarbejde, og de aktører der er engageret på byggepladsen udtrykker tilfredshed om at løse opgaven. Holteprojekt peger selv på den gode kommunikation som en af årsagerne til det.

Opgaven på Hørgården er en af dem Holteprojekt sætter stor pris på. Virksomheden får lov at følge projektet fra start til slut, hvilket er én af virksomheden spidskompetencer.

 - Vi har værktøjer og ekspertise til at løfte de her opgaver. Vi kan bruge hele vores palette af erfaring og knowhow til at sikre at både opstarten og afslutningen forløber optimalt. Det synes vi er interessant, og det giver det bedste slutresultat, slutter Nils Andersen.

Holteprojekt Bygherrerådgivning:

  • har eksisteret siden 1968
  • Holteprojekt yder tværfaglig rådgivning ud fra en solid base af erfaring i teams af arkitekter, ingeniører og konstruktører.
  • Findes på www.holteprojekt.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11