23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Lifa, Orbicon, Skau Reipurth & Partnere, Sweco
Lifa

Jens R. Schrøder, 51 år, er 1. februar ansat som direktør i Lifa A/S Landinspektører med hovedkontor i Odense og afdelinger i 11 andre byer. Jens R. Schrøder er uddannet cand.agro og har i de sidste 10 år været divisionsdirektør i HedeDanmark.

Han har været formand i Landskabsrådet, næstformand i Gartneri-, Land- og Skovbrugets arbejdsgivere, næstformand i Jordbrugets Kompetencefond og bestyrelsesmedlem i Danske Anlægsgartnere.

Jens R. Schrøder overtager direktørstolen fra stifteren af Lifa, Lennart Hansen, der efter 35 år som direktør, har valgt at træde i baggrunden.

Orbicon

Lennart Mark Noppenau, 33 år, er ansat som civilingeniør i Orbicon. Lennart er uddannet fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og har tidligere været ansat hos bl.a. Moe & Brødsgaard og Dansk Energi Management & Esbensen. Hos Orbicon sidder Lennart med ansvar for bl.a. energi- og indeklimaanalyser, dagslysberegninger og udarbejdelse af konkurrence- og tilbudsmateriale.

Skau Reipurth & Partnere

Christian B. Prophet-Rannow, advokat, er tiltrådt som partner I advokatfirmaet Skau Reipurth & Partnere i København. Han rådgiver om erhvervsretlige forhold generelt, herunder særligt i relation til entrepriseret, udbudsret, kontraktret og løsning af kommercielle konflikter.

Han har mere end 10 års erfaring med rådgivning og konfliktløsning vedrørende entrepriseret og udbudsret - blandt andet fra tidligere ansættelse som advokat og afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling.

Christian B. Prohet-Rannow har betydelig undervisningserfaring og har siden 2011 undervist på Københavns Universitet. Han har således undervist i fagene Obligationsret og Tingsret, ligesom han har omfattende undervisningserfaring fra kurser for virksomheder i bygge- og anlægssektoren.

Sweco

Peter Allentoft, bygningskonstruktør, er ansat som brandrådgiver i byggeridivision i Aarhus. Han er uddannet fra VIA University College og har en master i brandsikkerhed fra Danmarks Tekniske Universitet. Han kommer senest fra en stilling som beredskabschef i Randers Brandvæsen og har derfor stor viden inden for det brandtekniske område, herunder også indsatsdelen. Tidligere har Peter Allentoft været officer i Beredskabsstyrelsen.

Morten Elkjær Jensen, elinstallatør, er ansat som elingeniør i afdelingen for Elinstallationer i Glostrup. Han er uddannet installatør fra 2012 samt automationsteknolog fra 2014. Han kommer senest fra en stilling hos ingeniørvirksomheden Wissenberg. I sin nye stilling skal Morten Elkjær Jensen indgå i stærkstrømsafdelingen og være med til at forstærke Swecos team bl.a. inden for boliger, domiciler og forsyning.

Kasten Findsen, civilingeniør, er ansat som fagprojektleder i afdelingen for konstruktioner og brandrådgivning i Glostrup. Han har en ph.d. i murværk ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også er uddannet. Han kommer senest fra en stilling hos ingeniørvirksomheden Rambøll, hvor han har været ansat i 10 år.

Tidligere har han i tre år arbejdet i et mindre rådgivende ingeniørfirma og som ingeniørkonsulent hos Kunstakademiets Arkitektskole.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125