Regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden
Politikernes ord om alt det, de gør for erhvervsskolerne, er intet andet end snak, mener Arbejdsgiverne
2
Billeder
Der er 32.000 virksomheder indenfor bygge og?anlæg i Danmark. Hvem skal rejse rundt til alle dem og vurdere hvor mange lærlinge, de kan ansætte? spørger udviklingschef Finn Kyed. Han giver intet for politikernes snak om, at de vil gøre en masse for?erhvervsskolerne. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Vi kommer til at mangle 30.000 faglærte allerede om fire år, og 70 procent af en ungdomsårgang flyver direkte ind på gymnasiet uden overhovedet at overveje erhvervsskolerne. Så vi har kniven for struben.
Men rigtigt bekymrede er politikerne næppe. For alle deres varme tilkendegivelser gør ikke den store forskel. Finansloven er netop kommet i hus med lidt penge til erhvervsskolerne, men ser man på de kroner, de skærer væk med den anden hånd, går det lige op.
Den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kroner skal også gælde næste år. Den skal understøtte implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen og sikre kvalitet i erhvervsuddannelserne.
Besparelser på driften
Det lyder jo flot. Men samtidig skal skolerne spare to procent på driften i år, fire procent næste år, seks procent i 2018 og otte procent i 2019. Det betyder eksempelvis på Syddansk Erhvervsskole, at de har måttet nedlægge 44 stillinger.
Er det sådan, vi sikrer kvalitet? Det er udmærket med lidt flere midler til at få udskiftet nedslidt udstyr på skolerne, men med færre lærere til at undervise eleverne, er det svært at se det som noget reelt fremskridt.
Fremover skal det koste 27.000 kr. for hver manglende lærling, som det vurderes, at en virksomhed kan ansætte. Virksomheder, der har lærlinge, får til gengæld en bonus. Tanken med at straffe dem, der kører på frihjul og øge incitamentet til at ansætte lærlinge, er god.
Tåkrummende snak
Problemet er bare, at det bliver vanskelig at implementere.
Der er over 300.000 virksomheder i Danmark. Her af 32.000 indenfor bygge og anlæg og 19.000 indenfor industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed.
Hvem skal rejse rundt til alle de virksomheder og vurdere hvor mange lærlinge, de kan ansætte? Det bliver sandsynligvis et løst overslag, og næppe en fair løsning.
Det er derfor svært ikke at krumme lidt tæer, når man hører politikere og skiftende regeringerne tale om alt det, de gør for erhvervsskolerne - for det er bare snak - intet andet.
Artiklen er en del af temaet Debat.
