23948sdkhjf

Genbrugsvirksomhed leverer hidtil største ordre til kontorer i Ørestad

Genbyg har stået for 1.800 kvm træpaneler af genbrugstræ til Copenhagen Towers
Der kan være penge i gamle byggematerialer. Virksomheden Genbyg, der sælger brugte byggematerialer som døre, vinduer, elartikler og køkkener, har netop leveret 1.800 kvm træpaneler af genbrugstræ til kontorbyggeriet Copenhagen Towers i Ørestad på Amager

Genbyg har leveret træpanelerne i samarbejde med Lendager Arkitekter, og det er virksomhedens hidtil største ordre.

De brugte materialer skal være med til at styrke tårnenes bæredygtige profil. Copenhagen Towers er designet med et klart fokus på energieffektivitet og er en af de største kommercielle byggeprojekter i Danmark, der er i overensstemmelse med EU Green Building standarder.

Tegnestuen Foster & Partners står bag den nye bygning, men for at tydeliggøre den grønne profil traf bygherren et modigt valg om at indrette stedet med et grønt og organisk udtryk.

Panelerne er primært lavet af kasserede vinduesrammer, der består af kernetræ, som man ellers, grundet den dyre pris, aldrig vil have valgt at bruge til vægbeklædning.

”Kernen i vores arbejde med Copenhagen Towers var at synliggøre den bæredygtige ambition på en ny måde og herigennem adressere, hvordan en bygning kan være med til at løse nogle af verdens største miljøspørgsmål ved at udvikle nye byggematerialer lavet af affaldsprodukter”, siger medejer af Genbyg Jesper Holmberg, medejer af Genbyg i en pressemeddelelse.

Copenhagen Towers indeholder blandt andet et 1.400 kvm storslået atrium, der med sine 60 høje træer, 4.500 planter og træpaneler minder om en frodig skov. Træpanelerne strækker sig op gennem 22 etager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126