23948sdkhjf

Jøma giver et lift på Bauma

Koldingfirmaet Jøma Lift Teknik, der er dansk forhandler af nogle af verdens førende liftprodukter, vil være at finde til Bauma
Det koldingensiske Jøma Lift Teknik, der forhandler en række af verdens førende liftproducenters produkter, tager på Bauma. Og det er i samarbejde med netop dem, at liftforhandleren har mulighed for at deltage i messen.

”Vi tager til Bauma i samarbejde med vores leverandører Genie, Leguan og Teupen, der har hver deres stand. Vi vil være til stede på de tre stande langt det meste af messens åbningstid. Det bliver spændende for os at deltage, da det er et unikt udstillingsvindue for vores virksomhed”, fortæller Jørgen Martinsen, direktør hos Jøma Lift Teknik.

For interessenter i bygge- og anlægsbranchen er der flere gode grunde til at tage turen til de sydtyske. Producenten Genie medbringer en regulær verdensnyhed til Bauma-messen. En helt ny bomlift, Genie Z60/37FE, bliver præsenteret, og den forventer Jørgen Martinsen sig meget af:

”Bomliften har nogle særlige egenskaber, der gør den unik ved ethvert byggeri. Især firehjulstrækket kombineret med batteridrift gør den attraktiv, fordi byggevirksomheder ikke længere behøver at have én type lift indenfor og en anden dieseldrevet lift med firehjulstræk udenfor. Nu kan de for første gang få det hele i én maskine, og dermed minimere driftsudgifterne. Liften kan bruges, lige fra man starter byggeriet, til man sætter den sidste lampe op, og den vil i hele perioden være en fornøjelse at arbejde med”, forklarer Jørgen Martinsen.

Over 500.000 gæster og mere end 3000 udstillere danner rammen om verdens største industrimesse, Bauma.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094