23948sdkhjf

Nye markedsandele giver fremgang for nedriver

Søndergaard Nedrivning har leveret et fornuftigt årsresultat, der dog ikke sprænger rammerne, mener selskabets adm. direktør
Øgede markedsandele på Sjælland og en positiv udvikling i det generelle marked for nedrivning og miljøsanering har givet en pæn fremgang for Søndergaard Nedrivning A/S i Frederikssund.

Virksomheden, der netop har aflagt årsregnskab, går frem med 1,8 mio. kroner på årsresultatet og har i samme periode øget egenkapitalen med knap fire mio. kroner. Samtidig viser resultatet af primær drift en fremgang på over to mio. kroner.

Det skyldes en god forståelse for, hvordan man vinder markedsandele, forklarer adm. direktør i Søndergaard Nedrivning, Mads Søndergaard, der kalder resultatet fornuftigt.

”Vi har vundet markedsandele, og så vinder vi på gengangere af kunder. Men vi sprænger ikke rammerne med årsresultatet. Vi havde en lang vinter, så der var først rigtig gang i opgaverne i foråret”, siger han.

Organisationen er på plads

Virksomheden, der lige nu har omkring 80 medarbejdere, åbnede i februar sidste år en lokalafdeling i Slagelse på Vestsjælland, som i regnskabsperioden har bidraget positivt til både omsætning og resultat.

På sigt er det planen, at der skal etableres endnu en lokalafdeling i Trekantsområdet, så Søndergaard Nedrivning i højere grad kan tilbyde ydelser inden for nedrivning og miljøsanering i hele Danmark.

”Vi har efterhånden en god organisation på plads og generationsskiftet er gået godt. Vi forventer dog ikke, at resultatet i næste regnskabsperiode bliver meget anderledes end i denne. Det kommer nok til at ligge på samme niveau eller under. I år har vi været forskånet for tabsprojekter, men dem kan vi godt risikere, at løbe ind i næste år”, siger Mads Søndergaard.

Søndergaard Nedrivning A/S

[row]
Tusind kroner
2013/14 2014/15
Bruttofortjeneste 38.380 50.072
Resultat af primær drift 6.937 9.298
Årets resultat 4.584 6.357
Egenkapital 13.206 17.063

Regnskabet blev afsluttet 30. juni 2015
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172