23948sdkhjf

Gammel slotsruin på Mols får nyt liv

Ruinerne af det 700 år gamle Kalø Slot får bedre adgangsforhold via en trappe op igennem slotstårnet
Snart bliver det muligt at opleve det gamle slotstårn og det spektakulære landskab ved Kalø Vig på Mols på nye måder og fra nye højder.

Sammen med Naturstyrelsen gennemfører Realdania et nyt projekt med et samlet budget på 3,7 mio. kroner, der skal skabe bedre adgang til Kalø Slot, der blev opført omkring år 1313, men siden slutningen af 1600-tallet har stået som ruin.

I dag er det historiske anlæg et yndet udflugtsmål. Den storslåede natur omkring Kalø Vig og anlæggets 700-årige kulturarv gør Kalø Slotsruin til et helt særligt sted i Danmark.

Konkret skal der placeres en trappe op igennem slotstårnet, så der bliver mulighed for at nyde landskabet og naturen fra nye højder.

Trappen leder den besøgende gennem tårnet fra åbning til åbning, og fremhæver tre karakteristiske træk i det danske landskab - havet, stranden og strandengen.

Synlig adgang

Trappen udføres, så den kan tages ned igen, uden at der efterlades varige spor. Desuden forbedres ankomsten til området med bedre parkeringsmuligheder, der samtidig er tilpasset stedets natur og identitet.

Endelig skal der skabes en mere synlig adgang til stedet via den lange dæmning, som leder hen til Kalø Slotsruin.

”Projektet ved Kalø Slotsruin er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte et stedsspecifikt potentiale og med et raffineret arkitektonisk greb skabe et besøgssted af høj kvalitet – som samtidig bidrager til at styrke turisme og lokal udvikling på Djursland”, siger Christian Andersen, der er programchef i Realdania i en pressemeddelelse.

MAP Architects har udviklet projektet sammen med Realdania og Naturstyrelsen og projektet forventes at blive realiseret i løbet af efteråret 2015.

Den nye adgang til Kalø Slotsruin er ét af 10 projekter, som Realdania gennemfører sammen med Naturstyrelsen, og som skal skabe bedre adgang til særlige steder i det danske landskab.

brahe

Stedet Tæller
Projektet ved Kalø Slotsruin indgår i Realdanias kampagne Stedet Tæller. Frem til 2016 støtter kampagnen konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder. Projekterne skal være med til at bruge og udvikle de stedsspecifikke potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i Danmarks yderområder.
Som en del af kampagnen har Realdania og Naturstyrelsen under Miljøministeriet udvalgt 10 særlige steder i yderområdernes landskaber.
De 10 projekter skal skabe bedre ankomst- og formidlingsfaciliteter på stederne og dermed bedre oplevelser af selve stedet og naturen omkring.
Mere info kan findes på www.stedet-taeller.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.005