Støtteordninger tager toppen af ledigheden
Flere ledige malere og murere, mens der bliver færre ledige elektrikere
Det er således elektrikere og håndværkergrupper som tømrere, der har lavere ledighed end på samme tidspunkt i slutningen af 2011.
Derimod må fortsat flere malere og murere melde sig i arbejdsløshedskassen, fremgår det af de seneste ledighedstal fra BAT-kartellet.
Samlet set var 6.300 arbejdsløshedsforsikrede bygningshåndværkere ledige i uge 45, det vil sige i den midterste uge af november.
Det svarer til 7,0 procent af de forsikrede mod 6,9 procent året før.
Elektrikerne har den laveste ledighed efter gennem det meste af året af have oplevet stigende beskæftigelse og faldende ledighed. 3,4 procent af elektrikerne er uden job. Det er 0,8 procentpoint mindre end på samme tidspunkt året før.
Også gruppen af 3Fere minus murerne har oplevet et beskedent fald i ledigheden, der dog fortsat er på 7,8 procent og dermed større end landsgennemsnittet.
Blandt alle andre faggrupper er der voksende arbejdsløshed. Størst ledighed har malerne med 11,6 procent eller 1,8 procentpoint højere end samme uge året før. Murerne har med 9,4 procent byggeriets næsthøjeste ledighed.
Der er store regionale forskelle på hvor hårdt arbejdsløsheden rammer. Flest ledige er der i Region Sjælland, færrest i Region Midtjylland.