23948sdkhjf

Vi er meget optaget af det indre marked

Licitationen har bedt statsministeren forholde sig til såvel problemer med EU-direktiv som mistede arbejdspladser på grund af finansloven
Licitationen benyttede på tirsdagens pressemøde med statsminister Helle Thorning Schmidt lejligheden til blandt andet at spørge statsministeren, hvad hun mener om EU-Kommissionens forsøg på at underminere det danske arbejdsmarked med udhulingen af det såkaldte Anerkendelsesdirektiv.

Ifølge fagbevægelsen vil den nye tolkning af direktivet betyde åbning af en ladeport til undergravning af sikkerheden på danske byggepladser, og fra såvel fagbevægelsen som Dansk Byggeri er der bekymring for, at direktivet vil føre til øget social dumping:

- Vi ser naturligvis på det pågældende direktiv, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er meget optaget af det indre marked. Men vi har aldrig været optaget af, at det indre marked skal eksistere på bekostning af et fornuftigt arbejdsmiljø. Vi skal have en arbejdsmiljøregulering, som sikrer, at lønmodtagerne ikke bliver syge, når de går på arbejde, lød svaret fra statsministeren.

Forværret jobsituation

Samtidig pegede Licitationen på, at regeringen hele tiden har sagt, at man vil føre en politik, der sikrer flere arbejdspladser, men ifølge den seneste udgave af Økonomisk Oversigt fra finansminister Bjarne Corydon (S), koster regeringens finanslov 4.000 arbejdspladser i den private sektor:

- Den forøgelse af skatter og afgifter med varigt cirka fem mia. kr. og fjernelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælp, der indgår i finanslovsaftalen 2012, bidrager under ét til en styrkelse af de offentlige finanser, men skønnes samtidig at svække arbejdsudbuddet på sigt svarende til godt 4.000 personer. Dermed kræves en styrkelse af arbejdsudbuddet på cirka 59.000 personer via nye initiativer for at sikre det samlede mål i regeringsgrundlaget, er ordlyden i Økonomisk Oversigt.

Statsministeren sagde til Licitationen, at regeringen kombinerer finansloven med en "kickstart":

- Det gør hele forskellen til den tidligere regering, der ikke ønskede en kickstart, som den vi nu peger på. Det betyder, at vi har en anderledes økonomisk politik, hvor vi får flere indtægter til samfundet, som kan bruges på vore børn, unge og forskning. Samtidig har vi en kickstart af dansk økonomi. Det er altså vores sammensætning af den økonomiske politik, og samlet set skaber vi flere job i Danmark, svarede statsministeren.

Læs også dagens leder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094