Frederiksberg Kommune har en drøm.
En drøm om at bygge en smuk, ny musikskole på området bag Radiohuset, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen og som betegnes som et "hovedværk" inden for dansk funktionalisme med intet mindre end "fremragende arkitektonisk og kulturhistorisk værdi".
Projektet har politisk opbakning, Cobe har tegnet en skole i harmoni med Lauritzens mesterværk, og kommunen har allerede afsat omkring 100 mio. kr. til projektet.