Fra kul og koks til vedvarende energi – HOFOR fejrer 100 år med fjernvarme

Da de første københavnere i 1925 fik varme i radiatorerne fra Gothersgade Elværk, var det begyndelsen på et teknologisk og organisatorisk eventyr. Den simple idé om at genanvende overskudsvarme fra elproduktionen blev startskuddet til et fælles system, som i dag regnes blandt verdens mest effektive.

"Det er fascinerende at være en del af et kollektivt system, der spiller så stor en rolle for byens liv og bæredygtighed," siger John Halkjær Christensen, områdechef for fjernvarme i HOFOR. Han har været med i udviklingen i selskabet i 33 år, en periode hvor der er sket store landvindinger, både teknisk og miljømæssigt.

Vi er allerede omkring 85 procent CO₂-neutrale, men vi vil videre. Elektrificeringen gør det muligt at udnytte strøm fra sol og vind og samtidig øge forsyningssikkerheden.

Områdechef for fjernvarme i HOFOR, John Halkjær Christensen

Fra overskudsvarme til kollektiv løsning

Historien om fjernvarmen i København begynder i en tid, hvor kul og koks stadig var standard i byens fyrkældre. Elværkerne i 1920’ernes København producerede store mængder spildvarme, som hidtil blot blev ledt ud i luften. Ideen om at genanvende varmen var både praktisk og fremsynet.

"I mellemkrigstiden begyndte man at sammenkoble flere værker, og efter 2. verdenskrig tog udviklingen fart med etableringen af store kraftværker," fortæller John Halkjær Christensen. "Fra små, lokale løsninger blev det et sammenhængende net, der i dag dækker næsten hele byen."

I 1970’erne kom Amagerværket til, og fjernvarmen bredte sig mod syd og øst. I takt med byens vækst blev nettet udbygget i ryk, ofte i forbindelse med større boligbyggerier og infrastrukturprojekter. Fjernvarmen blev ikke bare en energiløsning, men en integreret del af byens udvikling.

Krise, innovation og nye vaner

Energikriserne i 1970’erne satte for alvor fart i effektiviseringen. Priserne på olie og kul eksploderede, og fjernvarmen blev et centralt redskab i bestræbelserne på at gøre Danmark mindre afhængig af importerede brændsler. Samtidig begyndte miljøhensyn at fylde mere i den offentlige debat.

"I 80’erne blev H.C. Ørstedsværket bygget om fra kul til naturgas, og det markerede begyndelsen på en ny æra," siger John Halkjær Christensen. "Vi blev gradvist mere energieffektive, og der opstod en fælles forståelse af, at fjernvarmen kunne være både økonomisk fornuftig og udlede mindre CO2."

I 1991 indførte politikerne tilslutningspligt til fjernvarmen. Det var et afgørende skridt, der sikrede en stabil kundegruppe og gjorde det muligt at investere massivt i udbygning og vedligeholdelse. "Det krævede mod at pålægge borgere og virksomheder at koble sig på et fælles system, men det viste sig at være en klog beslutning," understreger han.

Fra damp til grøn energi

Et af de største teknologiske spring i nyere tid var udfasningen af det gamle, dampbaserede system, som havde forsynet bymidten siden 1920’erne. Projektet strakte sig over 14 år og var en ingeniørmæssig kraftpræstation.

"Dampnettet svarede energimæssigt til hele Aalborgs varmeforbrug. Det var en enorm opgave at grave sig gennem byens centrum og etablere nye rør," fortæller John Halkjær Christensen. "Vi byggede blandt andet en fire kilometer lang tunnel på størrelse med metroen fra Amagerværket til Rigshospitalet. Hele infrastrukturen under byen er lige så vigtig som den over jorden."

I 2019 sendte HOFOR kullet helt ud af byens varmeforsyning, og året efter blev Amagerværkets nye biomasseblok indviet. I dag får københavnerne det meste af deres varme fra bæredygtige kilder som træpiller, affald og overskudsvarme – og kullet er fortid.

Fjernvarmen elektrificeres

Men HOFOR hviler ikke på laurbærrene. De kommende ti år investeres der mellem 3 og 5 milliarder kroner i store varmepumper, elkedler og varmelagre, som skal gøre fjernvarmen endnu grønnere og mere fleksibel.

"Vi er allerede omkring 85 procent CO₂-neutrale, men vi vil videre," forklarer John Halkjær Christensen. "Elektrificeringen gør det muligt at udnytte strøm fra sol og vind og samtidig øge forsyningssikkerheden, så vi bliver bedre rustet mod kriser som den, vi oplevede i starten af krigen i Ukraine."

To store projekter er allerede på vej: en 30 MW varmepumpe på Kløvermarken, der bruger spildevand som varmekilde, og en anden i Nordhavn, der udnytter havvand. Begge anlæg skal levere varme til tusindvis af husstande og er vigtige brikker i HOFORs plan om at gøre varmeproduktionen mere fleksibel og el-baseret.

Et system med mange strenge

Det kollektive fjernvarmesystem fungerer som et kæmpe energilager, der kan optage og udnytte overskudsvarme fra mange forskellige kilder. "Det er et simpelt, sikkert og effektivt system for kunderne," siger John Halkjær Christensen. "Og set i et større perspektiv fungerer det som en buffer for hele energisystemet – det kan absorbere overskudsvarme fra både solceller, vindmøller og industri."

Den flerstrengede opbygning gør samtidig systemet modstandsdygtigt. Hvis ét værk er ude af drift, kan et andet tage over, og på den måde er forsyningen sikret – også i perioder med ekstrem kulde eller udsving på energimarkederne. "Under energikrisen i 2022 lykkedes det os at holde prisstigningerne nede. Det viser, at den kollektive model virker," siger han.

Når han ser frem mod 2035, er målet klart: fuld elektrificering og CO₂-neutralitet i tråd med Københavns Kommunes klimamål. Det kræver fortsatte investeringer, teknologisk udvikling og tæt samarbejde mellem forsyning, kommune og erhvervsliv.

"Jeg håber, vi om ti år har fuldført planen for elektrificeringen," slutter John Halkjær Christensen.