Da administrationen i Region Hovedstaden i august måtte bede politikerne om 795 mio. kr. ekstra til byggeriet af Mary Elizabeth Hospital, fulgte et klart budskab: rådgiverne skal betale for deres egne fejl.
- Når rådgiveren begår en fejl, synes jeg, det er fuldstændig rimeligt, at de selv afholder den omkostning, siger Mogens Kornbo, direktør i Center for Ejendomme, Region Hovedstaden.