Tiden er inde til at komme videre med etableringen af en motorvejsforbindelse til 11,3 mia. kr. mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg.
Sådan skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
I samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner har Region Sjælland fået udført en samfundsøkonomisk analyse og hermed kortlagt gevinsterne for borgere og samfund ved at etablere den 'Sjællandske Tværforbindelse', som motorvejen også bliver kaldt.