23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvordan renoverer vi bæredygtigt?

Den 28. november 2018 kan du komme med til gratis temadag i Aarhus, når Teknologisk Institut inviterer indenfor og giver gode råd inden for bl.a. vinduesvalg, skimmelproblematik, indeklima, genbrugsmursten og renoveringsløsninger af murede facader.

Byggebranchen står over for en række udfordringer, når det gælder ”bæredygtig renovering”. Alene definitionen af begrebet kan udfordre! På temadagen er fokus på 3 centrale dele af bæredygtighed: Økonomi, miljø og sociale faktorer.

Om formiddagen går vi i dybden med de tre vinkler og viser, hvordan de, hver især kan optimeres, uden at det går ud over helheden. Fx kan Industrialisering medvirke til en god økonomi, men vi skal ikke gå på kompromis med kvalitet og æstetik ligesom miljøet skal tilgodeses bl.a. ved energibesparelser, uden at det går ud over indeklima og komfort.

Eftermiddagens case er et spændende perspektiv på renovering af det bevaringsværdige Sallinghus fra 1945. Murede etagehuse fra 1940-59 udfordrer især den bæredygtige renovering, men der er i de senere år udviklet flere løsninger, som giver mulighed for at bevare – eller endda optimere – æstetikken, spare energi og optimere indeklima for en fornuftig pris.

Sidst på dagen præsenterer Teknologisk Instituts eksperter seneste nye viden og giver gode råd i en række korte oplæg, som kommer bredt omkring relevante emner ved renovering.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Temadagen afholdes i samarbejde med InnoBYG.

Se programmet og tilmeld dig her

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.063