23948sdkhjf

WestCoast Tråd & Plader styrker teamet med ny sælger

| Medlemsnyhed | Indrykket af WestCoast® Tråd & Plader ApS

Jonas Jørgensen er ansat som intern sælger i WestCoast Tråd & Plader, der sælger trådnet, trådvæv, spaltesier, trådtransportbånd til afskærmning, sortering, filtrering mv.

WestCoast Tråd & Plader blev etableret i 1987, og har siden opnået stor erfaring som leverandør af trådvæv og svejste net i bl.a. rustfri stål til industri og produktion samt en række andre produkter til industrielle formål.

Jonas styrker WestCoast’s organisation med fokus på ekspedition af alle standardprodukter inden for trådvæv, svejste net og perforerede plader.

Standardprodukter, der anvendes til en lang række forskellige formål bl.a. afskærmning, adskillelse, beskyttelse, filtrering af væske, afvanding, tørring, sortering og intern transport.

Jonas har opbygget god erfaring fra bl.a. papirbranchen og styrker WestCoast med kompetencer inden for produktionsprocesser og projektsalg.

- Jonas’ profil bliver et perfekt match med den udvikling vi ser i markedet i øjeblikket. Hvor en stor del af vores kerneprodukter bruges i projektløsninger, som vores kunder selv udvikler. Med Jonas i teamet kan WestCoast endnu bedre levere den altafgørende kundeservice, som branchen kræver. Og give vores kunder et hurtigt og fyldestgørende svar, siger Kenneth Rohde Pedersen, medejer af WestCoast Tråd & Plader.

WestCoast Tråd & Plader beskæftiger nu otte medarbejdere, hvoraf seks er produktspecialister og arbejder med salg af standardvarer og specialløsninger inden for virksomhedens brede sortiment.

- Jeg har set frem til at starte i WestCoast Tråd & Plader, og ser frem til de nye udfordringer, der følger med. Min tilgang til arbejdet har altid været at sætte kunden i fokus og i fællesskab finde den helt optimale løsning for det specifikke projekt. Vores produkter anvendes i mange forskellige tekniske sammenhænge, og netop den variation er en spændende udfordring, siger Jonas Jørgensen, intern sælger i WestCoast Tråd & Plader.

Jonas vil være klar på telefonen, og vil være behjælpelig ved alle forespørgsler indenfor trådvæv, svejst net og perforerede plader. Se mere på https://www.wct.dk/.

Medlemsnyhed

Indrykket af
WestCoast® Tråd & Plader ApS

Tarp Byvej 70
6715 Esbjerg N
Danmark
WestCoast® Tråd & Plader ApS

Send til en kollega

0.146