23948sdkhjf

Nyt ultra tæt linjedræn hitter

| Medlemsnyhed | Indrykket af ACO Nordic A/S

Flere er blevet opmærksomme på behovet for at beskytte Danmarks grundvand bedre. Det betyder, at vandtætte linjedræn er blevet en bestseller, oplyser virksomheden ACO Nordic, der er specialister i løsninger til håndtering af regn- og spildevand.

Kvaliteten af det danske grundvand er under pres. Forureningen skyldes hovedsageligt pesticider, men en del af problemet er også benzin- og olierester, der siver med regnvandet fra vejene ned gennem jorden. For at afhjælpe problemet har ACO Nordic lanceret et innovativt linjedræn, der som det første på markedet er helt vandtæt og dermed muliggør sikker håndtering af overfladevandet.
 
Adm. direktør Hans Olsen siger:
 
”Den nye type dræn blev lanceret i 2017 og er allerede vores bedst sælgende linjedræn i Danmark. Det viser, at både offentlige og private bygherrer er meget fokuserede på at beskytte grundvandet bedst muligt og at opdele regnvand- og spildevand efter kvaliteten af vandet samt behandle det derefter.”
 
Det nye linjedræn, der hedder ACO Multiline Seal in, er forsynet med specielt udviklede pakninger, som forhindrer utætheder ved rendesamlingerne langt ud over kravene i EU. Derved er der ingen små utætheder, som det opsamlede regnvand kan pible ud af. I stedet for transporteres alt regnvandet fra vejene sikkert til rensningsanlægget.
 
2017 var det 10. vådeste år nogensinde. Ifølge DMI vil der fremover falde mere og kraftigere nedbør i Danmark, mens somrene bliver tørrere. Udviklingen stiller krav om bedre og mere effektive afvandingsløsninger af alle asfalterede og flisebelagte arealer.

ACO er specialiseret i rådgivning om design, projektering, installation og vedligeholdelse af professionelle afvandingssystemer. ACO Nordic A/S er en del af den tyske ACO Group, der leverer sikre og effektive løsninger i høj kvalitet til håndtering af regn- og spildevand til anvendelse i bademiljøer, fødevareproduktion, restauranter, veje og pladser, parkeringsområder, boligområder, industriområder og infrastruktur. ACO’s sortiment sælges gennem grossister landet over.
 
Yderligere oplysninger: adm. dir. Hans Olsen, ACO Nordic A/S, telefon 24 47 12 53 / e-mail Hans.Olsen@aco.com 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
ACO Nordic A/S

Thorsvej 9
4100 Ringsted
Danmark
ACO Nordic A/S

Send til en kollega

0.18