23948sdkhjf

Måling og tolkning af spændingskvalitet

| Medlemsnyhed | Indrykket af DANSK ENERGI

Gennem teori og praktiske øvelser får du et overordnet kendskab til, hvad spændingskvalitet omfatter, og hvilke konklusioner du kan drage om årsagerne til forskellige forstyrrelser i dit net.

Hvordan måler du på tilstanden i dit lavspændingsnet/din installation? Hvordan tolker du de målte resultater? Gennem teori og praktiske øvelser får du på dette kursus et overordnet kendskab til, hvad spændingskvalitet omfatter, og hvilke konklusioner du kan drage om årsagerne til forskellige forstyrrelser i dit net.

Stadig mere elektrisk isenkram fra LED-pærer over solceller til motorer drevet af frekvensomformere bliver tilsluttet lavspændingsnettet. Alle disse apparater påvirker elnettene og kan give varierende spændingskvalitet.

Teorien indenfor spændingskvalitet er forholdsvis tung med et højt indhold af matematik. På dette kursus præsenterer vi den matematiske teori og kobler de teoretiske aspekter med praktiske målinger og fortolkninger.

Som deltager vil du opnå et vist kendskab til hvilken teoretisk matematik, der ligger til grund for den enkelte delparameter af spændingskvalitet. Du vil også få viden om, hvordan de enkelte typer af forstyrrelser typisk udmønter sig i praksis i målinger i elnettet. Kurset har altså fokus på praktisk måling og undersøgelser af spændingskvalitet (og handler ikke om regler for tilslutning).

Målgruppe: Teknikere, projektledere og rådgivere, der arbejder med spændingskvalitet og målinger i elnetselskaber eller virksomheder med større internt elnet.

Læs mere og tilmeld dig her

Medlemsnyhed

Indrykket af
DANSK ENERGI

Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark
DANSK ENERGI

Send til en kollega

0.139