23948sdkhjf

Logistikprogram går som varmt brød

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Der er stor interesse for logistikprogrammet smartBYG til større eller komplekse byggepladser, når Ajos’ systemejer Carsten Andresen viser de mange fordele frem for potentielle kunder.

Der er stor interesse for logistikprogrammet smartBYG til større eller komplekse byggepladser, når Ajos’ systemejer Carsten Andresen viser de mange fordele frem for potentielle kunder.

Flere og flere byggepladser bruger logistiksystemet smartBYG til at styre byggepladsen. Det gælder både mindre komplekse byggepladser med begrænset plads og store byggepladser, hvor overblik og stringent styring af logistikken kan give betydelig merværdi, og ressourcerne udnyttes optimalt.

- Vi har et eksempel, hvor hovedentreprenøren satte kraner op, og hvor de enkelte aktører på pladsen kunne booke kranerne til specifikke opgaver. Logistikprogrammet sendte kranførerne en SMS om opgaverne lidt tid inden de skulle udføres, så kranførerne hele tiden var på forkant med næste opgave - og der kunne faktureres direkte på baggrund af oplysningerne fra smartBYG. Det gav hovedentreprenøren væsentligt større indtægter end forventet, fortæller Carsten Andresen.

- Programmet kan naturligvis også anvendes til at sikre løbende leverancer af materialer, så lastbilerne ikke kommer til at holde i vejen for hinanden. Ofte er der nogle meget smalle veje på byggepladsen, og måske er der ingen plads til ventende biler udenfor byggepladsen.

- Ved at de udførende entreprenører på pladsen booker en tid i smartBYG til aflæsning på et angivet sted, sikrer man sig bedst muligt mod kø eller ventetid. Det er til gavn for sikkerhed, økonomi og samarbejdet på pladsen. Det kan hurtigt give grobund for stridigheder, hvis flere firmaer har arrangeret leverancer på samme tid, da kostbar arbejdstid hurtigt bliver til dyr ventetid, siger han.

Der er også mulighed for at styre belægning af skure eller oprette mødelokaler i smartBYG og endda tilknytte en servicefunktion som eksempelvis bestilling af forplejning. smartBYG understøtter også ”gentagelser af bookinger”, som det kendes fra Outlook, såvel som brugerne i forbindelse med booking af en ressource kan sende en iCalender-besked til ønskede modtagere, som efterfølgende nemt kan lægge bookingen ind som aftale i fx Outlook-kalenderen.

- Det er kort sagt fantasien der sætter grænser for, hvilke ressourcer der kan oprettes i smartBYG. Det drejer sig derfor primært om at afdække, hvad der giver værdi på den enkelte byggeplads, kommunikere byggepladsen regler vedrørende brug af systemet til brugerne – og i øvrigt lancere systemet på dét tidspunkt, hvor det kan bidrage positivt til logistikstyring og samarbejde, siger Carsten Andresen.

- Det er vigtigt, at den ansvarlige for smartBYG på byggepladsen opdaterer systemet, så indholdet til enhver tid svarer til, hvordan byggeriet skrider frem. Der skal eksempelvis altid være opdaterede plantegninger, og de ressourcer, der kan bookes, skal svare til virkeligheden. Og systemet er netop programmeret til at give en eller flere superbrugere på byggepladsen mulighed for selv løbende at opdatere logistiksystemet, fortsætte han.

- Den store fordel ved smartBYG er, at det er udviklet i forbindelse med styringen af en kompleks byggeplads, hvor Ajos selv var byggepladsentreprenør. Det betyder, at der i udviklingsarbejdet er taget højde for, at systemet understøtter hverdagen i et byggeri. Det er helt ekstraordinært fleksibelt og let at åbne eller lukke ressourcer i takt med, at byggeriet skrider frem, siger Carsten Andresen.

Administrerende direktør Ole Wamsler, Ajos, ser det som endnu et skridt på Ajos’ vej til at digitalisere byggeriet.

- Vi har selv fået udviklet smartBYG, fordi vi så behovet for det. En digitalisering af logistikken betyder i praksis en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, og passer fint med vore øvrige aktiviteter på byggepladserne. Vi er der for at skabe merværdi for aktørerne og gøre byggepladsen mere effektiv.

- Med smartBYG har vi fået skabt et værktøj, der både kan anvendes på store byggepladser og på mindre pladser, hvor kompleksitet eller pladsforhold gør logistikken vigtig for effektiviteten, og det glæder mig, at flere og flere byggepladser får øje på værktøjet, siger Ole Wamsler.

- Systemet afløser ikke sund fornuft, men det er et rigtigt godt værktøj, som rummer mange muligheder for at understøtte logistikken og dermed driften. Hvilket i sidste ende kan aflæses på bundlinjen. Og så er systemet ad flere omgange blevet afprøvet i praksis - både af Ajos selv og af flere kunder, afslutter Ole Wamsler.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Send til en kollega

0.15