23948sdkhjf

Anerkendelse til trappefirmaet WOOD STEP

| Medlemsnyhed | Indrykket af WOOD STEP A/S

Vellykket generationsskifte har banet vejen for både resultater, anerkendelse og ekspansion hos en af Danmarks største trappeleverandører.

Michael Frandsen og Jacob Ravn – partnere i trappefirmaet WOOD STEP A/S, og henholdsvis Adm. Direktør og Salgschef i firmaet, kan se tilbage på et helt igennem vellykket generationsskifte. Det er efterhånden små tre år siden makkerparret overtog ledelse og ejerskab efter Jacobs far – Direktør Peter Ravn. I generationsskifteprocessen er det ikke alene lykkedes at navigere firma og medarbejdere sikkert og trygt ind i firmaets nye æra. Faktisk er det også lykkedes at skabe resultater, ekspandere og høste stor anerkendelse undervejs. Det er både Jacob og Michael stolte af.
Et par af højdepunkterne i 2018 har været PEFC certificering, Byggeriets Energipris og nominering til priserne Årets virksomhed i Randers og Årets danske Ejerleder.

Medarbejderne har spillet en vigtig rolle
”Det var med en vis ærefrygt, vi gik ind i vores nye roller i 2016,” forklarer Michael. ”Den succes og det renommé, Peter har opbygget gennem mere end 25 år, har det været utroligt vigtigt for os at fastholde og leve op til.” Indtil videre er målsætningen blevet mere end opfyldt.
Der er, ifølge Jacob, flere forklaringer på, at vejen ind i en ny æra er gået så problemfrit. En af dem er forberedelse og grundig planlægning. Hele processen har været nøje gennemtænkt og tilrettelagt, ligesom vi internt har været åbne omkring intentioner og planer. Det har givet tryghed for vores medarbejdere”. Og netop medarbejderne, nævner både Jacob og Michael som endnu et vigtigt parameter. De har en vigtig andel i succesen.

Nomineringer lokalt, regionalt og på landsplan
Om 14 dage skal Michael og Jacob til det første af to større Award-shows, hvor WOOD STEP i år er nomineret til ikke mindre end to vigtige erhvervspriser. ”Vi er i år blevet nomineret til prisen Årets Ejerleder i Region Østjylland. Regionsvinderen går direkte videre til landskåring i november. Det er revisionsfirmaet PwC, der står bag kåringen. I hovedkontorets lokalområde er WOOD STEP nomineret til prisen Årets Virksomhed i Randers. ”Selvom den vigtigste anerkendelse er den, vi får fra kunderne, så betyder det også noget, at der bliver lagt mærke til os både i branchen, men også mere generelt. Vi vil gerne sætte spor på vores vej, ikke kun på produktsiden, men også ved at markere os med stærke værdier som f.eks. bæredygtige valg og lokalt engagement. Derfor er vi glade for at der er blevet lagt mærke til os.”
Tidligere på året vandt WOOD STEP byggebranchens Energipris (Byggeriets Energipris) med et af virksomhedens flagskibe – POLAR TOPKARM kombineret med POLAR STEP (loftstrappeløsning).


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
WOOD STEP A/S

Hvilhusevej 36
8970 Havndal
Danmark
WOOD STEP A/S

Send til en kollega

0.138