Solar fik tilbage ved årsskiftet 2018 til opgave at levere el og belysning til en totalrenovering af over 300 værelser på et hotel i indre København. Her bliver varerne ikke leveret i en container, men derimod i kitboxe, der passer til hvert enkelt værelse.
Tommy Sørensen er formand for de ti elektrikere, der arbejder på projektet. Han er ikke i tvivl om, at kitboxene gør deres arbejdsdag nemmere.
Det er dødhamrende smart. Elektrikerne har alt med inde i værelset af monteringsmaterialer og lamper. Det er en kæmpe hjælp, at de ved, alt er i kassen. På den måde kan de hurtigt få overblik over værelserne, og de slipper også for at bruge tid på at hente varer, siger Tommy Sørensen, formand for elektrikerne, Enco EL.