Alt det nye om vejbump på bare en time
I 2025 blev bekendtgørelsen om vejbump ændret, og håndbogen om fartdæmpere blev samtidig opdateret med to nye bilag. VEJ-EU holder et kort webinar, hvor du kan få orientering om de nye regler.
På webinaret ser vi blandt andet på:
• ændringerne i bekendtgørelsen og de analyser, der ligger bag
• de nye vejregeldokumenter om kontrolmåling, fartdæmpere og geometrisk udformning af vejbump • hvilke dokumenter der har betydning i praksis
• erfaringer med udførelse af bump til 60 km/h.
Du kan glæde dig til at høre orienteringen fra Marianne Rask, VEX Consulting og Anne Eriksson, Vejdirektoratet.
Webinaret er målrettet bestillere, projekterende, vejmyndigheder, politi, leverandører og udførende.