23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Salgsdirektøren og salgschefen kommer fra egne rækker

EICO har vokseværk, og i takt med at vores virksomhed vokser, både i omsætning og antal medarbejdere, følger behovet for mere ledelse og strategiske dispositioner naturligt med, udtaler Adm. Direktør Michael Jacobsen.

Hvidevareleverandøren Eico, der blandt andet er specialist inden for emhætter og kogeplader, styrker pr. august salgsstyrken og udnævner tidligere salgschef Niels Poulsen til Salgsdirektør i nyoprettet stilling. Niels har været ansat hos Eico siden 2011, har mange års erfaring fra hvidevarebranchen, og været en af de absolut bærende kræfter i Eico’s udviklingsmæssige rejse frem til i dag.
Med denne omstrukturering vil Niels Poulsen have det fulde afsætningsmæssige ansvar for Eico på alle vores markeder.

I samme omgang forfremmes, pr. august, tidligere Account Manager, Peter Bejder til Salgschef med ansvaret for det danske marked. Peter Bejder har været ansat hos Eico siden 2013, hvor han kom i lære som salgstrainee. Peter har helt fra starten af sin ansættelse løbende efterspurgt, fået og succesfuldt løst mange opgaver på egen hånd eller i tæt samarbejde med Niels Poulsen. Det var således naturligt at kigge i egne rækker efter en ny salgschef for DK.

I forbindelse med ovenstående salgsrokade er der deslige ansat yderligere en ekstern Account Manager til det danske marked, Alexander Skærlund. Hermed forventer vi at kunne vedligeholde og fortsat udbygge vores service- og uddannelsesniveau overfor vores mange kunder.

Udviklingsmulighederne er fortsat store 

I takt med at vores virksomhed, Eico A/S vokser, i både omsætning og antal medarbejdere, stiger behovet for at have de rette ledelsesmæssige kompetencer. Og eftersom udviklingspotentialet for Eico fortsat er stort, var tiden nu inde til yderligere at styrke vores ledelsesmæssige ressourcer, udtaler Michael Jacobsen. Og at en sådan rokade kan ske fra egne rækker vidner for mig om et flot kompetenceniveau i hele virksomheden, hvilken man naturligvis kun kan være stolt af.

Eico’s produkter sælges fortrinsvis gennem køkkenbutikker og hvidevareforhandlere, og her er de synlige hos alle de toneangivende kæder. For yderligere information om Eico henviser til Eico’s hjemmeside www.eico.dk.

Eico A/S
Østergade 118
9700 Brønderslev
Brønderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11123244
P nummer: 1000185133

Send til en kollega

0.079