Sticks'n'Sushi Battersea
Langs Themsen i London ligger den ikoniske bygning, Battersea Power Station, i et af byens mest spændende, nyere områder. Det tidligere kraftværk har fået nyt liv, som centrum for shopping, kultur og gastronomi. Her har den danske restaurantkæde Sticks’n’Sushi åbnet endnu en restaurant, og som altid er der tale om en gennemtænkt helhedsoplevelse.
Unikke smage, stilrent design
Restauranten er indrettet af OEO Studio og bringer et modigt miks af farver, taktile materialer og gennemtænkte designvalg i spil. Anne-Marie Buemann, Managing Partner hos OEO Studio, har været med til at designe to af kædens restauranter og forklarer;
”Sticks’n’Sushi har en stærk visuel identitet og kommunikationsplatform, som gennemsyrer brandets univers og alle deres restauranter. Brandet er bygget på mødet mellem skandinavisk og japansk æstetik med fokus på kvalitetsmaterialer, skræddersyede løsninger og stemningsfulde detaljer. Vi tager altid højde for det lokale og kulturelle miljø, som her i Battersea, hvor vi ønskede at skabe en særlig oplevelse med en energisk stemning, der spiller sammen med området.”
Deres bevidste tilgang afspejles i materialevalget: Akustikpaneler lavet af dansk ålegræs og møbler i et bæredygtigt kompositmateriale skabt af kaffegrums og genbrugsplast. “Vi tænker nøje over vores materialer og overflader både ift. holdbarhed, levetid og miljøpåvirkning,” siger Anne-Marie.
Den filosofi matcher i høj grad d lines fokus på holdbare løsninger. Til restaurantens badeværelser valgte OEO Studio holdbare, funktionelle produkter fra vores Qtoo og Knud Holscher kollektioner, herunder sensorarmaturer, betjeningsplader, sanitetstilbehør og dørbeslag. De handicapegnede og tilgængelige toiletter er udstyret med produkter fra d lines barrier-free sortiment, som forener æstetik med tilgængelighed.
Brug for hjælp til dit næste projekt? Klik her