23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Byens hukommelse ligger i materialerne

"Less is more" fik for alvor mening, da tegnestuen VEGA Landskab tog fat på projektet "Lemvig på Bagsiden". Den vestjyske by havde over tid gennemgået så mange små forandringer, at den frem for alt havde brug for hjælp til at vælge få stærke greb, der kunne bære byens egen fortælling.

Slidte, næsten blanke brosten møder nye granittrin fra Bohus i et svagt rosa skær. Trinnene er formet med bløde kanter, så den færdige belægning virker, som havde den ligget der altid. Uden ord bærer materialerne fortællingen videre om havnen, handelen, håndværket og de generationer, der har levet i byen.

"Vores fornemmeste opgave var at finde Lemvigs eget vokabular, allerhelst ved at genanvende eksisterende materialer," fortæller Anne Dorte Vestergaard, stiftende partner i VEGA Landskab.

Hun peger på, at mange danske byer gennem årene har fået lag på lag af nye overflader og designgreb, ofte i et forsøg på at sætte sit eget aftryk eller få “de andre har". I Lemvig gik holdet den modsatte vej. Et bærende princip var ikke at tilføre elementer, som byen ikke rummede i forvejen.

Det viste sig at være en gave. Kommunen havde tidligere brudt dele af det gamle havnemiljø op, og derfor lå der allerede store mængder sten klar. De kunne genbruges uden indkøb og samtidig videreføre en historie, byen selv havde skrevet.

Sten med vægt i historien
Et godt eksempel er "Nordisk Mix" - en blanding, som historisk optræder i mange danske købstæder. Gennem århundreder tjente stenene som ballast i handelsskibene: som søfarende handelsnation sejlede vi ud med varer og vendte hjem med sten, der gav vægt og stabilitet på turen. Dermed er hver enkelt sten et fysisk aftryk af byens fortid.

"I det her tilfælde fortæller materialerne faktisk historien om, hvad Lemvig kommer ud af," siger Anne Dorte Vestergaard.

Ved Musikskolepladsen arbejdede Vega med et mere legende udtryk. Kommunen havde tidligere lagt store asfaltflader, og sammen med stedets unge målgruppe gav det plads til et grafisk greb: en cirkel skåret ned i asfalten, rammet ind af stenbelægning. Resultatet er et rum, hvor det gamle og det nye spiller sammen uden at kappes om opmærksomheden.

"Når man arbejder med stærke historiske materialer, handler det om at træde i baggrunden og lade materialerne fortælle historien," forklarer hun.

Læs hele historien her

 

Zurface A/S
Tronholmen 28B
8960 Randers SØ
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34903093
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|