23948sdkhjf
Del siden
Annonce

210 lejligheder får stålaltaner fra Dansk Autoværn A/S

Dansk Autoværn A/S har vundet sin første store ordre på levering og montering af stålkonstruktioner til byggebranchen.

210 stålaltaner skal leveres og monteres i Skovbærparken i Haderslev, og Dansk Autoværn er klar til at byde på andre store stålentrepriser i byggebranchen.

Kvalitet og stærk projektledelse

Dansk Autoværn har i mere end 80 år leveret stål- og betonkonstruktioner til vejprojekter og har nu udbygget forretningskonceptet med stålkonstruktioner til byggeriet. ”Det ligger lige for, at gå ind på det marked,” udtaler adm. direktør i Dansk Autoværn, Ulrik Toft Marcussen. ”Vi er stærke på vores kvalitet, på montage og på prisen og den erfaring, vi har igennem rigtig mange år på markedet i Danmark inden for vejprojekter, overfører vi nu til byggeriet med kundetilpassede stålkonstruktioner.”

Jorton kender Dansk Autoværn

Jorton, som er hovedentreprenør på projektet i Skovbærparken, kender Dansk Autoværn rigtig godt fra samarbejde på adskillige vejprojekter. Leverancen består af 210 stålaltaner med tilhørende rækværk og bærende søjler samt montage. Leverancen skal leveres over de næste to år og er en del af et nedrenoveringsprojekt, hvor 342 lejligheder bliver til 210 samt 35 rækkehuse.
 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.094