Spærtræ fra byggeprojekt i Køge får nyt liv hos teknisk skole
BMS har stået for løft og transport af doneret spærtræ fra Novo Nordisk til EUC i Køge.
Cirka 8 ton spærtræ fra et byggeprojekt hos Novo Nordisk i Køge er blevet sendt videre til EUC Køge.
Materialerne skulle ikke længere bruges på byggepladsen, men kan nu indgå i praktiske undervisningsforløb på den tekniske skole. Her får eleverne mulighed for at arbejde med rigtige byggematerialer som en del af deres uddannelse.
BMS stod for løft og transport af cirka 8 ton spærtræ fra byggeprojektet til skolen.
Opgaven er et eksempel på, hvordan materialer fra byggepladser kan få ny værdi, når samarbejdet mellem bygherre, leverandører og lokale uddannelsesinstitutioner lykkes.
For BMS er opgaven samtidig et konkret eksempel på, at løft og transport også kan være en del af ansvarlig ressourceanvendelse i byggeriet.