Vinduer med 2-lags glas, Energimærke A
I 2026 har de markant stigende energipriser henover foråret fået boligejere til at overveje energiforbedringer – herunder udskiftning af husets vinduer.
Men det kræver omtanke. Vinduer har nemlig ikke kun betydning for varmeregningen, men også for boligens arkitektoniske udtryk. Derfor er valget mellem vinduer med 2- & 3-lags glas langt fra uvæsentligt.
Mange boligejere vælger i dag vinduer med 3-lags ruder, dels fordi de tror, det er et krav i bygningsreglementet, og dels fordi de opfatter det som den bedste løsning. Men det er ofte en misforståelse. Man må stadig gerne vælge vinduer med 2-lags glas, så længe de lever op til energimærke A – og i mange tilfælde er det faktisk den bedste løsning, ikke mindst når det handler om at bevare husets oprindelige æstetik.
Hvis målet er at bevare det oprindelige udtryk, er det naturligvis bedst at beholde de eksisterende vinduer – især i ældre og historiske boliger. Men er vinduerne slidte og utætte, kan en udskiftning være nødvendig, særligt i takt med de stigende energipriser. Her vil specialtilpassede 2-lags vinduer ofte være det bedste valg, da de har et lettere og mere elegant udtryk, som harmonerer med husets arkitektur.
2-lags vinduer lukker hele 83 procent lys ind. Til sammenligning lukker 3-lags standard løsninger blot 73 procent ind. Lyset øger humør, følelsen af velvære og hjælper det gode indeklima på vej. Forskning viser, at lyset, vi oplever, når vi står op og går i seng, er afgørende for vores søvn og trivsel.
Læs mere på outrup.dk