Sådan gik det GTS-nettet i 2017

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-Godkendt Teknologisk Service

Performanceregnskab for GTS-net 2018 er netop udkommet. Regnskabet giver traditionen tro en status på centrale nøgletal og aktiviteter krydret med en masse eksempler på, hvordan GTS-institutterne samarbejder med dansk erhvervsliv.

I kapitlet med virksomhedscases kan du bl.a. læse om, hvordan BM Silo har samarbejdet med Teknologisk Institut om at implementere robotter: ”Start med et pilotprojekt med udvalgte medarbejdere. Gør jer nogle erfaringer og tag imod al den sparring I kan få eksternt” lyder opfordringen fra CEO i BM Silo, Dorte Martinsen i casen ”Siloproducent fik succes med robotter”.

Læs også om, hvordan den teknologiske infrastruktur på FORCE Technology har åbnet op for, at vejeceller fra Eilersen Electric A/S kan sælges i Mexico.

”Et certifikat fra FORCE Technology skaber troværdighed om kvaliteten af vores produkter. Derfor understøtter adgangen til den viden og de kompetencer, vi finder hos FORCE Technology vores mulighed for at sælge vores produkter på eksportmarkederne”, lyder det fra Frederik Juul Eilersen, General Manager i Eilersen Electric A/S i casen ”GTS-infrastruktur åbner døren til Mexico.

Eller læs om, hvordan et forskningsprojekt med Bioneer blev affyringsrampe for opstartsvirksomhed.

”For ti år siden gav et forskningsprojekt med Bioneer mulighed for, at jeg kunne flytte ind i deres laboratorier i en toårig periode. Her kunne jeg under de bedste betingelser videreudvikle på mine bioreaktorer”, fortæller Per Stobbe, CEO i CerCEll.

Du kan læse mere og hente performanceregnskabet her

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Send til en kollega

0.162