23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Indvielse med lagkage, lejrbål og hyldestsang

Fredag den 12. juni var ansatte, frivillige, samarbejdspartnere, håndværkere, naboer og andre interesserede inviteret til indvielse af det nye udeskolehus, Pilehuset, på Bispebjerg. Det blev en festlig eftermiddag med taler, hjemmelavede lagkager, popcorn over lejrbål og en hyldestsang, som nogle af børnene havde øvet sig flittigt på op til dagen.

Pilehuset er opført som et samlingspunkt for de mange børn, frivillige og medarbejdere, der hver dag bruger skolehaverne. Huset åbner sig mod haverne med store døre og en terrasse, som skaber en naturlig forbindelse mellem ude og inde. Samtidig giver det nye rammer for læring, fællesskab og aktiviteter året rundt.

Camilla Friedrichsen, som er leder af skole- og dagtilbud & udviklingschef hos Københavns Skolehaver, bød gæsterne velkommen til åbningsfesten og glædede sig over, at skolehaven på Bispebjerg nu har fået et hus, hvor brugerne kan søge læ og varme, når vejret kræver det.

Et ny samlingssted til skolehaverne

Blandt dagens talere var også Københavns kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl, som stod for den officielle indvielse af huset.

”Jeg er selv opvokset med have, men her i København er det få steder, man har den her skønne udsigt over en have, som man har fra Pilehusets terrasse,” sagde han blandt andet og ønskede ansatte, frivillige og børn i skolehaven tillykke med det nye hus.

”Det er bare så vigtigt, at børn i København har mulighed for at komme her og lære, at grøntsager ikke er noget, der gror i supermarkedet. I, som er frivillige her, har nu fået nogle bedre rammer, som jeg håber, I får glæde af. I skal vide, at I gør en kæmpe forskel,” sagde han også.

Også Johnny Svendborg, ejer af Svendborg Architects, fortalte om tankerne bag projektet og de valg, der er truffet for at reducere byggeriets klimaaftryk.

”Pilehuset er ikke blevet nogen betonbandit, og på flere måder har huset reference til den pilelund, der tidligere har været her,” sagde han.

Projektet har fra begyndelsen været præget af et tæt samarbejde mellem brugere, rådgivere, bygherre og entreprenør. Allerede i projekteringsfasen blev der arbejdet målrettet med at skabe et hus, der både understøtter læring og fællesskab, samtidig med at materialevalg og konstruktioner tager hensyn til ressourceforbrug og vedligeholdelse.

Et godt samarbejde og vellykket byggeri

Inden snoren blev klippet, holdt også Dawid B. Rosenstadt, projektleder hos Københavns Ejendomme, og Lone Buch, konstitueret centerchef hos Københavns Ejendomme, tale. Her lød der en tak for det gode samarbejde og det flotte resultat til arkitekterne fra Svendborg Architects, rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt og Skou Gruppen, som har opført huset.

”Sammen med brugerne har vi holdt mange gode møder i en meget lille skurvogn. Vi har ikke altid været enige om alt, men jeg synes, vi kan være stolte af det flotte hus, vi har bygget sammen,” sagde Dawid B. Rosenstadt bl.a.

Efter den officielle indvielse blev gæsterne underholdt af en gruppe 2.-klasses piger, som fremførte en fin skolehave-sang. Herefter var der mulighed for at nyde en forfriskning, gå en tur rundt i haverne eller opleve en kabaret for børn med Escarabajos, anført af Dorte Abrahamsen, som mange også kender som Flyvende Prinsesse.

 

Saferoad Services A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896

Kontaktperson

Jesper Wraae-Bess
Adm. direktør
+45 21603353 jwb@saferoad-services.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|