23948sdkhjf

Derfor er Mini Trans’ vogneftersyn blevet en festdag

| Medlemsnyhed | Indrykket af Mini Trans A/S

Der er både pølsevogn og kolde sodavand på pladsen foran Nyscans domicil, da Mini Trans’ imponerende flåde af orange køretøjer ankommer til det årlige vogneftersyn. Stemningen er helt i top, men sådan har det ikke altid været.

Mini Trans har sat to eftermiddage af til at gennemføre det årlige vogneftersyn, der inkluderer endetaljeretgennemgang af hele flåden. Men at få sat sin bil under lup har tidligereværet et ømt punkt, der har udfordret den gode stemning blandt vognmændene. Derfor er eftersynets lokation ikke længere uvæsentlig.
 
”Tidligere har vi udført vogneftersynet på vores egen adresse, men det gav lidt rumsteren, og der var flere vognmænd, der ytrede deres utilfredshed,”fortæller direktør, Michael Kastaniegaard og fortsætter: ”For 6-8 år siden flyttede vi vogneftersynet ud af huset, og det ændrede hele stemningen. Nu kommer vognmændene og chaufførerne ud et sted, hvor de er gæster, og der er mere festdag over det. Så bliver dårlige nyheder, som det jo vil være, hvis man skal hjem og bruge lidt penge på sin bil, taget meget pænere imod”.
 
De hyggelige omstændigheder har imidlertid ikke kun medført en større tolerance overfor eventuelle anmærkninger, men er også blevet en anledning for Mini Trans’ medarbejdere til at mødes under en uformel etikette, fortælle røverhistorier og tage god kollegial gas på hinanden.
 
Vil du læse mere om denne festlige sommerdag, hvor Mini Trans fejrer, at det, igen i år, er svært at sætte en finger på den flotte, orange flåde? Så klik her!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Mini Trans A/S

Produktionsvej 28
2600 Glostrup
Danmark
Mini Trans A/S

Send til en kollega

0.167