23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rejsegilde på Filmhusene - boliger med nærhed til nabo og natur

I går var der rejsegilde på Filmhusene - et nyt boligkvarter der gentænker forstaden ved at have naboen tæt på og naturen lige uden for døren.

Når Juul | Frost Arkitekter påbegynder et projekt, starter tegnestuen altid med at gå på jagt efter stedets særlige karakter. Med Filmhusene har det ikke været svært - rækkehusene ligger på Værløse Flyvestation, Danmarks ældste militære flyvestation, omringet af smuk og vild natur, hangarer, den gamle landingsbane og F-16 shelters.

På dette historiske og helt særlige sted opfører Juul | Frost Arkitekter sammen med Bonava 100 boliger i det nye boligområde Sydlejren.

En gentænkning af forstaden
Ved at sammentænke både bolig, byrum og landskab gentænker projektet forstaden og understøtter fællesskabet. På Filmhusene har Juul | Frost Arkitekter valgt at bygge tæt, så beboerne får den samme nærhed til naboen som i byen, mens den vilde natur er lige uden for døren.  Mellemrummet mellem boligerne byder på mødesteder og faciliteter, som giver beboerne noget at være fælles om.

Boliger i klynger
Boligområdet bliver udgjort af tre klynger af rækkehuse. Hver bolig har to private uderum, ét orienteret mod gårdrummet og ét mod landskabet. Bebyggelsen er karakteriseret ved forskydninger og repetition. Rækkehusene er i henholdsvis to og tre plan. De højeste af rækkehusene er placeret inderst i bebyggelsen med udsyn ud over de omgrænsende huse, så bebyggelsen flader ud mod og omgives af landskabet. 

Et bæredygtigt projekt
Ud over den sociale bæredygtighed har projektet også stort fokus på miljømæssig bæredygtighed. Alle boliger bliver svanemærket. Fravalget af beton i flere konstruktioner letter CO2-fodaftrykket, mens facaderne opføres i teglskaller, et materiale der både er smukt, genbrugeligt og uforgængeligt. Landskabet er designet med fokus på håndtering af regnvand i grøfte, render og lavninger, som samtidig bliver en del af den samlende naturoplevelse.

Juul | Frost Arkitekter er projekterende arkitekter på både Filmhusene og på landskabsbearbejdningen i hele Sydlejren. Filmhusene er allerede til salg og består af 100 svanemærkede rækkehuse med gårdrum og fællesfaciliteter. 

Læs mere om Filmhusene. 

JUUL FROST ARKITEKTER A/S
Refshalevej 147, st. th
1432 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31515335
P nummer: 1014530734

Send til en kollega

0.078