Ny nordisk funktionalisme - og en god nats søvn

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

I mere end 3 årtier har Danielsen brugt BIM til at virkeliggøre deres visioner om New Nordic Functionalism og gennem de seneste år, har Solibri Model Checker sikret deres projektledere en god nattesøvn.

Danielsen blev grundlagt i 1987 af Kasper Danielsen og beskæftiger i dag over 70 tværfaglige medarbejdere, der arbejder fra deres hovedkvarter i København og deres svenske kontor i Stockholm. Danielsen er faktisk er tre virksomheder i én: Danielsen Architecture (1987) skaber funktionalistisk arkitektur, Danielsen Space Planning (2001) rådgiver virksomheder indenfor indretning og design, mens Danielsen Urban Landscape (2015) fokuserer på landskabsarkitektur.

New Nordic Functionalism 
Kasper Danielsen, grundlægger og administrerende direktør, forklarer baggrunden for at samle tre virksomheder under Danielsen-brandet: "Arkitektur er mere end bygninger. Vi mener, at god arkitektur er funktionelt og kontekstbaseret design, som omfatter bygninger, indvendige rum og landskaber. Derfor er vi tre virksomheder i Danielsen-familien." Kasper Danielsen anerkender sin virksomheds danske arv i en grad, der afspejler sig i deres unikke tilgang til deres projekter. "Vores arbejde er dybt forankret i den nye nordiske funktionalisme, der abonnerer på tanken om, at arkitekturen er skabt indefra ud."

LÆS OGSÅ: Fra ”co-operation til collaboration” – BIM i landskabet hos JUUL | FROST Arkitekter

En respektfuld, tværfaglig tilgang
Omfattende analytisk arbejde for hvert projekt sammen med respektfulde partnerskaber og samarbejder med entreprenører, brugere og ingeniører er en integreret del af Danielsens tilgang til at skabe bæredygtig og værdiskabende arkitektur. Denne åbne og dialogbaserede tilgang betyder, at hvert projekt gennemføres med mange interessenter — hvilket gør behovet for kvalitetssikring, kollisionskontrol og kommunikation på tværs af forskellige fagområder til et centralt element i ethvert projekt. Af samme årsag har Danielsen brugt ARCHICAD siden det første projekt tilbage i 1987 og har efterfølgende indføjet Solibri Model Checker som en naturlig del af deres BIM-workflow.

Nordic by Nature - Myrholm lejlighederne 
Det gennemtestede BIM workflow er også implementeret i Myrholm-projektet, der i øjeblikket er under opførelse på Enghave Brygge. Myrholm opføres i et tidligere industriområde og er den seneste tilføjelse til den igangværende udvikling af Københavns havnefront. Med over 21.000 kvadratmeter er Myrholm et stort byggeprojekt, der viser nogle af de essentielle karakteristika ved Danielsens nordiske tilgang med dybt dagslys, der trænger ind i den enkelte bolig, simple modernistiske facader konstrueret med lyse og holdbare materialer. Herudover er omgivelserne integreret i bebyggelsen, der hermed får mest muligt ud af den vandnære beliggenhed og sikrer, at beboere og besøgende kan nyde kanalernes og havnenes byliv.

LÆS OGSÅ: Om overfalden og det usynlige design 

Solibri Model Checker- og en god nats søvn
For at kvalitetssikre projektet anvender Danielsen Solibri Model Checker. Nadeen El Erkessousi er bygningskonstruktør MAK ved Danielsen Arkitektur og er en del af Myrholm-holdet.

"På et stort boligprojekt som Myrholm er det vigtigt at kvalitetssikring og kollisionskontrol er enkelt at gennemføre, så holdet kan undgå ubehagelige overraskelser, når entreprenørerne begynder at arbejde. Med de stigende krav til kvalitetssikring og kollisionskontrol er Solibri det indlysende valg. Vi bruger det både internt til at kontrollere vores eget arbejde, såvel som et redskab til at identificere og koordinere vores egne modeller med ingeniørens modeller. Følelsen af at levere en model til vores ingeniører, velvidende at modellen er blevet grundigt kontrolleret, giver mig ro i maven."

Eliminerer problemer og reducerer byggeromkostningerne 
Nadeen El Erkessousi påpeger endvidere, at Solibri resulterer i færre problemer, der skal løses ude på byggepladsen, hvilket naturligvis har en positiv indvirkning på bygningens omkostninger. "Når vi tjekker modellerne, opstår der uundgåeligt færre problemer under opførelsen og hermed reducerer vi omkostningerne." afslutter hun.  

Illustrationer: Danielsen Architecture 

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Billeder & videoer

NPV-Myrholmen-EXT002 SMALLV1CNPV-Myrholmen-EXT001_Day_SMALLv4

Send til en kollega

0.119