Arbejder du med bæredygtigt byggeri til daglig, er denne workshop noget for dig

| Medlemsnyhed | Indrykket af Statens Byggeforskningsinstitut

Bæredygtighed i de tidlige designfaser – fokus, koncepter og værktøj

WORKSHOP
På workshoppen skal vi med afsæt i to forskningsprojekter diskutere, hvordan hensyn til bæredygtighed kan komme i fokus i de tidlige designfaser. Vi skal se på, hvilke koncepter for bæredygtighed, der kan bane vejen for, at bæredygtighed bliver integreret tidligt i designprocessen, og hvordan man kan anvende LCA-værktøjer, selvom datagrundlaget i de tidlige faser er sparsomt. Vi glæder os til at høre, hvordan I mener, at bæredygtighed kan integreres i det tidlige bygningsdesign.

BAGGRUND
Tidligt i designfasen er der størst mulighed for at integrere bæredygtighed i byggeriet, fordi mange beslutninger stadig er åbne. Desværre anvender mange projekterende først LCA-værkstøjer senere i projektet for at dokumentere byggeriets bæredygtighed. Derfor har InnoBYG igangsat to projekter om at integrere bæredygtighed i de tidlige designfaser af byggeri.

De to forskningsprojekter er InnoBYG-projekterne Bæredygtighedsparadokset og Smidiggørelse af LCA i de tidlige designfaser. I projektet smidiggørelse af LCA har vi arbejdet på at finde ud af, hvordan man allerede på skitseniveau kan bruge programmet LCAbyg til beregning af en bygnings miljøpåvirkning. I projektet Bæredygtighedsparadokset har vi arbejdet med en konceptuel løsningsmodel for problemstillingerne vedrørende bæredygtighed i de tidlige designfaser.

Workshoppen afholdes 29. maj 2018 kl. 13.00-16.30 på Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

 TILMELD DIG HER


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Statens Byggeforskningsinstitut

A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Danmark
Statens Byggeforskningsinstitut

Send til en kollega

0.179