Arbejdstilsynet har onsdag lanceret en ny temaside: ”Ulykker og nedslidning i bygge og anlæg”.
Temasiden er bygget op omkring de 5 alvorligste arbejdsmiljøproblemer i bygge og anlæg og samler den mest relevante viden med gode råd, værktøjer til det forebyggende arbejde og relevante links.
Siden skal gøre det let for arbejdsgivere og ansatte at finde viden samlet ét sted.
De fem hovedpunkter er
- Fald fra højden
- Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger
- Ulykker med skærende værktøj
- Snubleulykker
- Kemi, støv og asbest
Under hver af punkterne findes en overskuelig gennemgang af de mest almindelige årsager til ulykker – og svar på, hvordan man bedst forebygger dem.