EL-Service installerer ABA-anlæg på Dansk BiblioteksCenter

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL-Service ApS

Med et stærkt team af specialuddannede teknikere er EL-Service blevet valgt til at stå for den totale installation af bibliotekets nye, automatiske brandalarmanlæg.

Dansk BiblioteksCenter, der producerer og leverer bibliografiske data og informationsydelser til samtlige biblioteker i Danmark, har besluttet at skifte sit gamle brandalarmanlæg ud med et nyt et af slagsen.
 
Det er den rutinerede ABA-installatør, EL-Service, som udfører opgaven. Opgaven inkluderer blandt andet konvertering af loop fra bibliotekets gamle ABA-central til den nye samt komplet programmering af det nyinstallerede ABA-anlæg og opdatering af o-planer – dvs. opdatering af de oversigtstegninger, der skal guide brandvæsnet rundt i bygningen ved en eventuel brand.
 
”For os er det vigtigt, at alle elektriske installationer er udført korrekt og opfylder alle sikkerhedsmæssige krav og normer,” fortæller Jens Weywadt, direktør i EL-Service.
 
Derfor må EL-Service da også komme en række ældre – og ulovlige – installationer til livs, så det nye, automatiske brandalarmanlæg lever op til de nuværende krav.
 
Opgaven udføres som underentreprise for Siemens og er netop afleveret. Derfor kan Dansk BiblioteksCenter nu nyde godt af en tryggere hverdag med et teknisk avanceret og effektivt ABA-anlæg, der er tilpasset bygningens specifikke udformning.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL-Service ApS

Hedeparken 9
2750 Ballerup
Danmark
EL-Service ApS

Billeder & videoer

IMG_0584IMG_1435

Send til en kollega

0.132