Rammeaftale mellem Domea.dk og BASIT sikrede succesfulde IT-implementeringer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Basit ApS

Hos Domea.dk var de på en stor og lang digitaliseringsrejse, hvor alle virksomhedens processer blev løftet med hjælp fra BASIT.

BASIT har siden 2016, leveret flere implementerings- og projektkompetencer på tværs af Bygge-, IT-, og Strategiafdelingen. Der har været fokus på et stærkt samarbejde mellem kernemedarbejdere hos Domea.dk og BASIT konsulent Ditte Enevoldsen, hvilket har sikret eksekvering af IT-strategier og implementering af IT-værktøjer. Digitaliseringsrejsen har ikke kun omhandlet IT, men har også en forankring internt i organisationen og ikke mindst en væsentlig transition indenfor adfærd og kultur.  

Med brug af de rigtige IT-værktøjer, bliver Byggeafdelingen nu endnu mere effektiv – og har dermed lagt sig forrest i feltet. Byggechef Charlotte Nørbak, der siden 1. september 2016 har haft ansvaret for Byggeafdelingen, siger i den forbindelse:

- Vores afdeling vokser markant i øjeblikket, med flere byggerier og renoveringer. Vi får stadigt flere nye projektledere, som supplerer de dygtige projektledere, vi har i forvejen. Det er vigtigt for os, at IT-værktøjerne støtter os til at lave de rigtige beslutninger på sagerne. Det stiller krav om at de informationer, projektlederne kan finde på sagerne, hele tiden er opdaterede og tilgængelige. Det stiller samtidig store krav til vores byggeøkonomer i forhold til at oprette budgetter i vores fælles sagsmodul på alle sager, således at projektlederne har et budget at styre efter.

BASIT har været en væsentlig del af implementeringsforløbet

Charlotte Nørbak fremhæver BASIT konsulent Ditte Enevoldsen, som en væsentlig del af et succesfuldt implementeringsprojekt. Ditte har i en lang periode, i starten af implementeringsprojektet, siddet fysisk i byggeafdelingen. Dette gjorde Ditte til et kendt ansigt blandt medarbejderne. Ditte har som certificeret projektleder alle projektlederværktøjer i sin værktøjskasse. Hun har gennem en meget aktiv projektlederrolle sikret at alle medarbejdere, specielt superbrugerne og ambassadørerne, har fået en projektforståelse med fokus på tidsplanen og processen frem mod lanceringen af sagsmodulet.

Ditte har ligeledes været en hjælpende hånd, og en aflastning for os i ledelsen, i at fastholde projektet og adfærdsændringen, og på at kommunikere projektet i huset f.eks. ved at komme med kvalificeret input til nyhedsbrev og opdateringer på vores interne portal.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Basit ApS

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
Basit ApS

Send til en kollega

0.13