Ny edderkoplift klar til udlejning: JLG X18J+L - 100% elektrisk edderkoplift
Riwal Danmark A/S tilføjer i år nogle rigtig spændende nyheder til udlejningsflåden. Mere end 200 nye maskiner bliver tilføjet i løbet af året. Den første maskintype er nu klar til udlejning: JLG X18J+L.
Som den første store nyhed præsenterer Riwal den 100 % elektriske edderkoplift, JLG X18J+L. Maskinen er drevet af en lithium-batteripakke og er udviklet specifikt til opgaver, hvor pladsen er trang, og hvor der stilles krav til både rækkevidde og miljøvenlig drift.
Den nye JLG X18J+L er designet til at løse komplekse opgaver, hvor pladsen er trang, og miljøkravene er høje. Med en arbejdshøjde på 18,55 meter og en horisontal rækkevidde på 7,80 meter kombinerer maskinen stor rækkevidde - men stadig utrolig kompakt.
Ideel til sarte underlag
Med en totalvægt på 2.880 kg og afsmitningsfrie bælter er liften særligt velegnet til kørsel på sarte underlag som græsplæner, betondæk og indendørs i sportshaller.
"Den her (maskine) er særligt velegnet til f.eks. Malersegmentet, men også til øvrige segmenter, hvor man ønsker at arbejde udenfor med et lavt grundtryk." - Jesper Becker, Sales and Fleet Manager hos Riwal Danmark A/S
Kompakt design og høj sikkerhed
En af de væsentligste fordele ved JLG X18J+L er dens fremkommelighed. Ved hurtig afmontering af kurven kan liften køre igennem en standard døråbning på blot 80 cm, hvilket gør den anvendelig i bygninger med begrænsede adgangsveje.
Sikkerheden er ligeledes prioriteret med integrationen af det intelligente "Safeman" anti-klemsystem, som automatisk frigør operatøren i tilfælde af fastklemning.
Strøm til en hel arbejdsdag
Som en del af den grønne omstilling i Riwals udlejningsflåde, så er maskinen udstyret med en effektiv lithium-batteripakke. Det sikrer støjsvag og emissionsfri drift, og batterikapaciteten er dimensioneret til at kunne klare en fuld arbejdsdag på en enkelt opladning.
Yderligere specifikationer og arbejdsdiagrammer kan findes på riwal.com.
Kontakt Riwal på 70 10 00 97 eller besøg riwal.com